Vinterdepression

A shoulder to cry on

.. Sidste uge havde jeg virkelig en skod dag, en total break down day.. Jeg ved ikke hvad der var skyld i det, men efter arbejde og da jeg havde hentet William, begyndte jeg bare at ryste i hele kroppen, og så stor tudet jeg (Jeg er typen der aldrig græder, så det var helt uvant. Jeg var så træt og udkørt. Bare det at skulle igang med aftensmaden, var fuldstændig uoverskueligt lige pludselig og så for mig, som ellers plejer at have mere energi end 10 adhd børn til sammen, det var godt nok ikke sjovt. Jeg skyndte mig at ringe til Jesper og spørge, om der var mulighed for at han kunne komme og hente William, give ham aftensmad og aflevere ham igen når han skulle putte.. Jesper var ret chokeret i røret, for jeg tror godt han kunne høre jeg ikke helt var mig selv, men han svaret “Sisse, jeg kan altså ikke lige i dag. Jeg skal til træning og ordne…. ” Bib’bib’bib… Jeg smed bare røret på (ikke helt fair) . Så fik han lige 4 hade beskeder efterfølgende (slet ikke fair) .. Men jeg fik ringet videre til min mor, som var på arbejde og havde fri 10 minutter efter. Da hun tog røret sagde hun “jamen dog lille skat, hvad sker der?” Jeg stammede efter ordene og kunne på ingen måde forklare hende, hvorfor jeg pludselig var så ked af det. Men det hele var bare lige lort på det tidspunkt, jeg er ret sikker på at det skyldes jeg har overbelastet mig selv fuldstændig den måned, med 3-4-5 timers søvn om natten og ellers bare en masse arbejde, samtidig med at jeg har lille banditten på fuldtid.. Det kan godt ta pusten fra mig, når jeg ikke er kommet ind i en ordentlig arbejdsrutine, da jeg har to jobs. Heldigvis var min mor rednings kvinde for at hente Batmanden, jeg fik sagt til William at han skulle hjem og hygge hos mormor til i morgen, og han var helt oppe og ringe. Super lykkelig 😀 Selvom jeg gjorde mit bedste for at skjule jeg var ked af det, og kun snakkede i telefon og græd når jeg var ude på altanen, så er den lille mand ret så klog, og det er svært at skjule noget for ham. Så han sagde “Mor, du skal ikke være ked af jeg skal hjem til mormor, jeg forlader dig jo ikke, kommer tilbage igen i morgen” Ååååååh pusser snut altså, du forstår da at give mig et smil på læben når jeg virkelig har brug for det musse

Da min mor kom, gav hun mig den største knusser og kysser, som kun en mor kan gi. Vi gik ud på altanen mens William pakkede det sidste legetøj, og der prøvede jeg at forklare hvad der egentlig skete.. Jeg følte mig bare top stresset, og at jeg slet ikke kunne leve op til mine egne forventninger.. Så det var rart lige at få et pusterum, og holde en “fri aften” uden barn eller arbejde. Jeg valgte faktisk at slukke for min mail og computer den aften, slet ikke svare nogle kunder eller andet. Så løb jeg ned i matas, og lavede en lille goodie bag til mig selv, med blandt andet ansigts maske, file, neglelak, make-up og andet lækkert, så jeg lige kunne nusse om mig selv lidt. Jeg satte mit spa fodbad med massage klar derhjemme. Men kom i tanke om, at jeg vist også skyldte en anden en undskyldning. Så jeg fik lige ringet til Jesper igen, og fik taget mig sammen til at give ham en ordentlig undskyldning for min opførsel tidligere på dagen.. Jesper var heldigvis meget forstående, og spørger så “hvad er det der er sket?” Jeg bryder endnu engang sammen og svarer så, “jeg ved det virkelig ikke, jeg kan bare ikke overskue noget lige i dag, det hele er ramlet fuldstændig og ja, puha” Vi snakkede i en halv time frem og tilbage, og det var super rart at kunne få lidt luft for tankerne, og snakke igennem med en der kender en så godt. Jesper er også ret god til at få mig i godt humør, (når han ellers har lyst :b) Han fortalte rosende hvordan han blæret sig over at jeg var mor til hans søn, fordi han var så stolt over mig, og min måde at klare William, arbejde, og ja alting på og at det sgu ind i mellem er helt okay lige at få sådan en lille nedtur ting. Det er rigtig rart at få den bekræftelse af en man til tider hader som bar fanden, men som også er en kanon god ven. Han ville også se om han ikke kunne finde mere tid i kalenderen til at se William, så jeg kunne få lidt bedre tid til at passe mit arbejde 🙂 ..

 photo A71DCCA1-93BB-471F-8726-87F82E207A2C_zpsscbeejfg.jpg

Ikke fordi det skal lyde som om det er William der er skyld i stressen, for det forklaret jeg også til Jesper. Det har intet med ham at gøre, han er den nemmeste, dejligste lille guldklump jeg kunne ønske mig, og jeg kunne ik ha fået et mere medgørligt og nemt barn end jeg har fået. Så han er egentlig hele grunden til at jeg prøver at holde alle bolde i luften på samme tid 🙂 Det er mere en kombination af det hele, og så al for lidt søvn. Så fremadrettet, bruger jeg en aften om ugen, på intet, ikke arbejde, ikke oprydning, ikke rengøring, bare afslapning og hygge om mig selv. Jeg har også lagt meditationen så jeg ikke kun bruger 10 min om morgenen, men nu både morgen og aften 🙂 Det giver godt nok også en hel del 🙂

Ingen er perfekte, og SLET heller ikke mig 🙂

 photo 79CB24E2-035A-4BA4-A086-ABF86F9743FC_zpst91g1d8c.jpg

Kiss love & hugs A.S. <3

1 kommentar

  • Heidi

    Kære Amanda Sisse. Alle mennesker kan ramme et nulpunkt – også de mennesker som gerne vil det hele. Så er det godt, at man har nogle mennesker man kan ringe til for at få hjælp og det gjorde du!! Du er alenemor på fuldtid, du er karriere kvinde, du er alt – men du er også Amanda sisse som har brug for et pusterum og det fik du. Godt du fik sagt fra i tide og godt at du fik lavet en hygge aften med dig selv.
    Jeg indrømmer gerne, at du er en af mine yndlings i “de unge mødre” og jeg synes William er den skønneste dreng med oceaner af charme og ham kan (og det ved jeg du er) være stolt af.
    Som mor til to (bøllefrø på 18 mdr og Æblekind på 2 mdr) kender jeg godt til det med at få brug for et pusterum. Jeg er dog gift, men har hus, have og børn jeg tager mig af og har også brug for “mig tid” – det har min mand fuld forståelse for, så han ringede til en veninde og arrangerede at i efterårsferien skal hende og jeg ud at hygge – uden at jeg vidste det. Det er sgu kærlighed <3
    Hold fast i dig selv og ja, ingen er perfekte men man kan kun gøre sit bedste og det gør du!! For mig er du en perfekt mor, for med den charmebasse, så kan du godt klappe dog selv på skulderen og med en viljestyrke og power uden lige, som mange kan lære lidt af.
    Tak fordi du delte din historie med os 🙂
    Mange varme tanker Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinterdepression