JESPER & JEG – HVORDAN KA’ I VÆRE SÅ GODE VENNER?….

Der er utrolig mange der tit spørger mig på facebook i privat beskeder (og særligt efter jeg igen lagde et billede op af William og hans far), hvordan jeg har fået et så godt forhold til min søns far, efter vi er gået fra hinanden. Jeg tænker at det måske er fordi de ikke selv har et super forhold til eks’en, og måske gerne vil ha lidt råd med på vejen, hvis man føler sig lidt magtesløs.
Først vil jeg lige slå fast, at Jesper ogf jeg ikke altid har haft et så godt forhold til hinanden, som vi har idag. Men jeg har – helt med vilje, kun nævn & snakket om (offentligt), når det har kørt godt, og ikke nævnt hvis der har været dårlige episoder. I starten da William var helt lille, kunne vi helt sikkert godt ha revet hovederne af hinanden et par gange 😀 .. Men ingen af os har haft behovet for at hænge hinanden ud – eller starte en mudderkamp offentligt/på de sociale medier. Vi har heldigvis altid været i stand til at tænke på vores søn først – selvom vi har været oprevet. Og han har ikke fortjent at læse det om hans mor eller far om nogle år. Vi har helt bevidst, heller aldrig snakket grimt om hinanden i Williams nærvær. Det er bare en uskreven regel vi altid har holdt godt fast i. William skal aldrig nogensinde føle han skal “vælge side” eller deale med “voksen problemer”… Vi vil højst sandsynligt, nok altid være de to voksne der betyder aller mest for William. Og det må ingen af os nogensinde ødelægge for hinanden, eller for William – vigtigst af alt. Men alligevel, der er ingen tvivl om, at det ikke altid har været en dans på roser. Vi har satme ogs haft vores turer i starten :b. De første par år var nogle seje kampe, og det galt om at sluge en masse kameler på vejen. Vi var begge meget unge, vi stod med en lille nyfødt baby, for aller første gang. Samtidig med at vi lige var gået fra hinanden, og helt sikkert havde en masse uafklaret følelser for hinanden. Og de kombinationer, var bare en ret dårlig cocktail.

Det har taget os 5 år, at opbygge et så godt venskab/samarbejde. Vi har heldigvis altid kunne finde ud af, at være i rum sammen, og ta på ture sammen, som f.eks. Bakken, Tivoli eller en tur i Zoologisk Have, for Williams skyld. Men den dag idag har vi faktisk ikke skændes eller diskuteret i et par år. Vi er begge blevet en hel del ældre og fået mere forståelse og gensidig respekt for hinanden. Vi griner sgu tit sammen, og ca. en gang om ugen fast, så spiser vi sammen. William elsker det, og nyder når han har begge sine forældre omkring sig. På trods af han sagtens ved, at mor og far ikke er kærester, men gode venner.

Mine bedste råd, til dem der rigtig gerne vil have det til, at fungere bedre, må helt sikkert være, at give hinanden plads, vis respekt for hinanden, tal ordentligt til hinanden – og specielt i børnenes nærhed (INGEN BØRN, er tjent med at se eller høre på voksen problemer!), hjælp hinanden når man kan, tal om de problemer der kan være, og heller aldrig når børnene er tilstede. Tænk på det sådan; “Du skal altid elske dit barn, mere end du hader din eks” med det forstået, at børnenes behov altid skal komme i første række. Og hold nu op, hvor de børn (og faktisk også forældrene) går glip af meget, ved at bruge tiden på at være sure på hinanden. For det er så hyggeligt når alle bare kan samles, og ens barn/børn ser, hvordan begge familier kan samles til f.eks. fødselsdage omkring barnet.

Det var simpelthen også bare mit ønske senarie, at mit barn aldrig skulle undvære nogle af hans forældre, og at vi altid skulle kunne tale sammen om vores fælles lille guldklump <3
– jeg kunne ikke være en mere taknemmelig mor, den dag idag<3

Kiss love & hugs A.S.<3
Instagram: @AmandaSisse
Facebook: AmandaSisse (De unge mødre)
Snap: AmandaSisse