Afbryde kontakten med familiemedlemmer, som ikke bidrager med noget positivt i ens liv.

NEW YEAR – SAME ME 😉

Nu er 2024 skudt i gang, og jeg er bestemt kun optimistisk omkring hvad året bringer.
Jeg er ikke typen der sætter mig en masse nytårsforsæt, og sætter mig en masse mål for året, eller den klassiske New year – New me, nej tak herfra 😉. Men jeg har et lille behov for at tage det forrige året op til revision, samt gå ind i det nye år, med forhåbninger. Mine mål for livet, er sjældent år for år, men kan sagtens strække sig over flere år. Som da jeg satte mig for, at NU skulle vi altså flytte i hus. Jeg var netop blevet færdig med min uddannelse, William var 7 år, og jeg havde sagt til mig selv, at jeg skulle have fundet et hus til os, inden William blev 10 år. Jeg havde så ikke regnet med, at jeg ville stå med nøglerne til huset kun et halvt år efter jeg satte mig for det, men gik også i gang med en intensiv søgning.  Derfor er jeg ikke god til det dér, i år 2024 skal jeg nå… bla bla bla…

Jeg ved dog flere af de ting, som kommer til at ske i 2024. Som fx at vi skal flytte hjem igen 😀 😀 😀 !!!
Vores hus har været under en kæmpe renovation, hvilket også har betydet, at vi har været genhuset i et andet hus i et halvt års tid nu, men engang efter sommerferien, skulle vores hus gerne stå klart 😀 ! (muligvis trækker det lidt ud), men det er vi indstillet på, vi glæder os bare helt vildt, til at se hvor fint det er blevet og få vores plads igen (Det er lidt crowded med alle de ting vi har lige nu) – og så glæder vi os også rigtig meget til gulvvarme i hele huset 😀 haha!

Udover det, er det næste år vores tur, til at afholde juleaften (forhåbentlig i det nye hus!) Vi forventer ikke at det trækker så langt ud. Så vi regner med at kunne afholde juleaften uden problemer, for hele familien 😊 Det bliver 2. gang hvor jeg er vært til juleaften for familien – og selvom det er stressende, så elsker jeg det. Okay, jeg må så også indrømme, at min mor er en kæmpe hjælp, der havde ikke været meget juleaften uden hendes magi 😀

2024 er også året hvor vi skal fejre, at William bliver teenager, tiden går virkelig kliche agtigt hurtigt. Jeg er jo slet ikke gammel nok, til at være mor til en teenager 😀 Vi kommer til at fejre hans dag i vores midlertidige hus, men det skal nok også blive rigtig hyggeligt – det gode ved dette hus er, at stuen og spisestuen er meget større end i vores eget hus (til gengæld er alle andre rum meget mindre), men det betyder, at det bliver meget nemmere for os, at samle hele familien til fødselsdagsfest, da vi er ret mange mennesker, når Williams familier fra begge sider er samlet.

I 2024, skal jeg også til at færdiggøre min videreuddannelse! Jeg har netop holdt et års pause, da jeg i maj 2023 fik nyt job. Jeg havde brug for at lægge mit fokus på, at lære en masse om organisationen. Da vores afsluttende opgave skal tage udgangspunkt i et ”problem” fra hverdagen på jobbet – altså hvor kan man gøre noget nemmere eller smartere – og hvordan… 😊 Derfor havde jeg et behov for lige, at komme igennem et årshjul, for at vide alle delene af året, samt finde frem til et emne jeg vil arbejde videre med. Jeg skal til eksamen november/december 2024 og så er 4 års hårdt arbejde endelig nået sin afslutning 😀 Da jeg startede på min videreuddannelse, tænkte jeg, at jeg efterfølgende ville tage en diplomuddannelse i ledelse, meeen jeg kan godt mærke, at jeg har brug for en pause fra skole-halløj i noget tid. Men nøj hvor bliver det dejligt at få fulgt ’den til dørs’ og kan sætte hak ved den på to-do-listen 😉.

Så alt i alt, kan man jo fristes til at sige, at det bliver et “konge-år”, også for vores vedkommende😉

Kan være et billede af 1 person og smiler

signatur-blogInstagram: @AmandaSisse
Snap: amandhaggg
Facebook: AmandaSisse (De unge mødre)
Kontakt for samarbejde: sis-pin@hotmail.com 

 

 

 

 

 

1 kommentar

  • foxes

    I was suggested this blog by my cousin. I’m now not positive whether this publish
    is written by means of him as no one else recognise such precise about
    my difficulty. You’re wonderful! Thank you!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Afbryde kontakten med familiemedlemmer, som ikke bidrager med noget positivt i ens liv.