ung mor vs. “ældre” mor.

Nu er det ikke fordi jeg vil starte en kæmpe debat. 🙂
Men, jeg kan alligevel ikke lade vær med at undre mig efter at have læst en artikel i .. politikken tror jeg det var :b

Jeg synes det er unfair at kalde første gangs fødende mødre der er 40+ for ældre eller gamle mødre, bare fordi os under 25 betegnes som unge mødre.. Derfor vælger jeg at kalde dem 40+ mødre 🙂

Men jeg læste om en ung mor, der var gravid som 22 år. Og som fik en masse kommentarer for 30+ mødre der endnu ikke havde fået børn. Jeg vil starte med at sige, at jeg tror uanset alder, så kan man finde såkaldte dårlige og gode mødre i alle aldre, det har intet at sige. Men jeg synes helt klart ofte, at os der er blevet mødre i en ung alder der bliver set ned på, fordi vi ikke lige havde den store villa, karrieren kørende, og en mand som vi havde været gift, eller minimum været kærester med i flere år forinden. Jeg kan godt mærke øjne i nakken når vi er ude andre steder. Dog har jeg været vist i fjernsynet en del gange og vist hvor godt det kører for William 🙂 Men for dem som måske ikke lige har set programmet, kan man godt få lidt nedladende blikke. Jeg prøver som regel bare at bruge min charme til folk som kigger skævt, og sender dem det største smil, og har William først åbnet munden, så skal man virkelig være kold hvis man ikke lade vær med at smile tilbage 😀

Jeg kan sagtens forstå at man vil vente med at få børn indtil man er helt helt sikker, og ingen er klar på samme tidspunkt. Jeg synes bare det er ærligt at unge mødre skal ses ned på og få kommentarer som “puha, er du virkelig klar til den opgave der står foran dig?” eller “er du klar over at du mister hele din ungdom!” når man venter den største gave i livet. Hvis vi vender den om, og jeg gik hen til en 40+ mor og sagde, “puha, kan du virkelig klare den opgave der står foran dig, hoppe med i hoppeborg, krave i træer, i klatrestativer, tidligt op hver morgen” eller “er du ikke alt for gammel til at blive mor? Du er jo næsten pensioneret når h*n flytter hjemmefra.” Det er da slet ikke i orden, hverken den ene eller den anden vej. Det er bare tit en selvfølge eller en norm at kritisere en mor der vælger barn i en tidlig alder.

Jeg vil indrømme at, hvis jeg vidste det var den samme dejlige skønne, lille, smukke William som jeg ville få (OG IGEN ANDEN) så kunne jeg da godt have valgt at rykke det til min uddannelse var taget færdigt. Men stadig før jeg blev 25. Jeg elsker at jeg stadig har den vilde energi, jeg kan godt bruge en hel dag med at spille fodbold, lege fange, klatre i træer, rutsje på legepladserne med ham og alt det andet vi kan finde på sammen, fordi jeg stadig er et lille barn indeni som nogle gange også skal luftes :b

Jeg føler på ingen måde jeg er gået glip af min ungdom, tværtimod, jeg fik en fremtid. En fremtid som aldrig nogensinde var blevet så fantastisk hvis det ikke var for ham <3 Jeg føler jeg har haft meget nemmere ved at komme igennem min uddannelse, fordi jeg har haft den største motivation derhjemme 🙂 Jeg glæder mig som et lille barn hver gang jeg skal ned og hente ham når jeg har fri fra arbejde <3 og han har lært mig hvilke værdier i livet der virkelig tæller, heldigvis i en meget tidlig alder, så jeg ikke havde mere tid til at dumme mig 😀

Og nu er det jo heller ikke helt umuligt for en mor at komme i byen eller ta ud med tøserne en aften. Jeg tror uanset hvilken alder jeg havde når jeg blev mor, så ville jeg stadig have brug for (3-4 gange om året) at ta en bytur og slippe alle tøjlerne :).

Nååå, jeg kunne blive ved… men vælger at stoppe 😉