VORES 2023

Ja, endnu engang må jeg beklage, at det her bliver årets første indlæg. Godt halvvejs inde i året, og jeg har ikke postet et eneste indlæg. Jeg har faktisk konstant udskudt det for mig selv, på trods af at jeg har en masse at dele. Så til sidst, føltes det lidt, som når man konstant udskyder en tid hos sin læge, og det kun bliver mere og mere pinagtigt, at få det gjort. Men NU kommer der et nyt ’pip’ fra mig – og spænd sikkerhedsselen, for vi skal på noget af en ride! 😉

Det er nemlig ikke helt småting, som der er sket for William og mig.
Da vi sammen hoppede ind i 2023, var det fra vores begges vedkommende, med en følelse af, at det nye år, kun kunne blive bedre end 2022 – And so it did!
2022 var et shitty år, really! Williams kæledyr døde, jeg var ramt at manglende overskud på så mange fronter, fordi jeg følte at mit liv på flere punkter, var i ’opløsning’. Jeg fik tvunget mig selv, til at vokse i den periode, men mit overskud, lå på et absolut minimum. For Williams vedkommende, ved jeg også, at han heller ikke synes at 2022 var noget der var værd at nævne i historiebøgerne. Han var selv i en rigtig hård periode, med flere svigt og dødsfald og ja, så var han nok også påvirket af, at han kunne mærke, at mit overskud var på det minimale. Dog, er William og jeg, rigtig gode til at tale sammen, om det vi føler, det vi tænker og tale om, hvordan man kan forbedre situationer, eller få det bedste ud af det man ikke kan ændre på. Samt, at alle mennesker, kommer igennem tider i deres liv, hvor det er mindre sjovt, men det er også dét, som er med til at forme os som mennesker, gøre os stærkere og blive bedre til at håndtere lignende situationer i fremtiden.
Men nu til 2023! For det har indtil videre været et utrolig givende år, og vi er ’kun’ halvvejs igennem 😊
Jeg startede året med, at revurdere mit arbejdsliv. Jeg havde arbejdet for den samme organisation i 7 år, og kunne mærke, at jeg var et sted, hvor jeg ikke følte, at jeg havde mere udviklingspotentiale, hvis jeg forblev i den stilling, derudover var det et af de punkter, som jeg kunne mærke, var med til at dræne min energi.
Så da jeg så et jobopslag, med ’drømmejobbet’ og som var i en organisation som jeg er stor beundre af, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var nu jeg skulle ’bide til bolle’. Jeg så jobopslaget en del sent, i forhold til frist for ansøgning, så jeg tror jeg var på sidste dagen for ansøgningsfristen, da jeg fik indsendt min ansøgning, cv og uddannelsesbevis. Jeg husker tydeligt, at jeg gik og krydset alt hvad jeg havde, for bare at få chancen for, at ’sælge mig selv’ til en mundtlig samtale. – Jeg sendte også et par prayers. 😉

Og en fredag eftermiddag, da jeg lige var kommet hjem fra arbejde, blev jeg ringet op 😀 Jeg var gået videre til 1. samtale, den weekend – var jeg flyvende! Jeg var ikke til at skyde igennem. Jeg gjorde mit bedste til at forberede mig til samtalen om mandagen. Det var efterhånden en del år siden, at jeg sidst havde siddet i den situation, og da det her var et rigtig vigtigt for mig, betød det blot, at jeg lagde endnu mere energi i det.

Mandag morgen, brugte jeg på at gøre mig fin uden det blev for meget, hoppe i noget tøj jeg følte mig godt tilpas i og drog afsted til min samtale i go’ tid. Da jeg ankom, havde jeg tid til lige at gå i zen og indstille mig på, at få sagt alt det jeg gerne ville sige, få styr på nerverne og ned med skuldrene. Da jeg kom ud derfra, følte jeg at den nailede jeg på ingen måde, jeg fik ikke sagt halvdelen af det jeg havde forberedt og jeg følte ikke at jeg fik vist mig selv fra min bedste side. Så da telefonen få dage efter ringede, og de fortalte, at de gerne ville se mig til 2. runde, var jeg endnu mere flyvende end før…
Jeg modtog en case, som jeg skulle forberede inden jobsamtalen. Midt i al det her, stod jeg også med aflevering af en eksamensopgave, så min tid var virkelig presset. Jeg valgte at lægge mest energi i den kommende jobsamtale, og med gode råd og forståelse af mine prioriteringer fra min professor, fik jeg sørme også afleveret min eksamensopgave til tiden. Jeg kom til min jobsamtale og følte at jeg kom med et rigtig godt bud på den case jeg var blevet givet. Udover det, havde jeg fra første samtale, en rigtig god fornemmelse af de mennesker jeg sad til samtale med. Hjertevarme, ambitiøse og dybt dedikeret til deres arbejde. Så jeg gik derfra denne gang, med en rigtig god fornemmelse og en føles af, at jeg kun ønskede jobbet endnu mere.

Jeg blev ringet op et par dage efter, og blev tilbudt jobbet. Da jeg blev ringet op, af min nuværende chef, sad jeg på mit uddannelsessted, og forberedte min eksamen. Jeg havde allermest lyst til, at hoppe og danse rundt i hele lokalet af glæde. Jeg havde så svært ved, at holde mit fokus på opgaven efterfølgende, da jeg pludselig også skulle forberede min opsigelse den efterfølgende dag.

Jeg husker, at jeg den efterfølgende nat, sov utrolig dårligt, jeg vågnede flere gange med ondt i maven, over at skulle opsige min stilling, på den arbejdsplads jeg havde været på i mange år. Det var en super mærkelig fornemmelse, for jeg var på den ene side, virkelig lykkelig over, det nye eventyr jeg skulle ud på i mit arbejdsliv, men på samme tid, var jeg nervøs for at skulle forlade ’min trygge base’, og så havde jeg egentlig også en smule dårlig samvittighed over at skulle gå til min chef og opsige min stilling, da jeg vidste at vi stod i en pressede situation i forhold til bemanding. Men jeg var også nødt til at tænke på mig selv, og min fremtid, min lykke.. Men jeg er utrolig loyal overfor de arbejdspladser jeg har været/og er ansat i, så det var en rutsjebanetur igennem det meste af følelsesregisteret.

Den efterfølgende dag, trak jeg min chef til side, for at sige op. Jeg fik faktisk også tåre i øjnene (ja jeg er lidt sensitiv) 😉, men min chef tog det rigtig pænt, han blev sikkert også lidt stresset over situationen, men han var meget forstående for mit valg, og lykønskede mig mange gange. De fleste af mine daværende kollegaer var også meget forstående, som de sagde ’de havde gjort nøjagtig det samme, hvis de havde fået samme tilbud’. Jeg er bestemt ikke typen der går med smækkede døre, så jeg sørgede naturligvis også for, at afslutte og videregive mine arbejdsopgaver på bedste vis.

Jeg har nu været ansat i på den nye arbejdsplads i 1½ måned, og det er kun bedre end jeg havde forestillet mig, utrolig søde, hjælpsomme og meget kompetente kollegaer, spændende arbejdsopgaver, mere ansvar og selve huset emmer af god energi – det er virkelig en smuk og meget gammel bygning i hjertet af København. Jeg er så glad hver eneste morgen jeg hopper på cyklen, og har taget de 20+ km. på arbejde. Jeg er også opfyldt af et helt andet overskud når jeg cykler hjem om eftermiddagen.

Mine forældre har også berettet, at de kan høre på min stemme når vi ringer sammen, at jeg generelt er blevet meget gladere, for ens arbejdsplads har bare en stor betydning for ens livskvalitet, nok større end man umiddelbart tænker, men vi bruger altså rigtig mange vågne timer på vores arbejde, så det er super vigtigt, at man føler sig godt tilpas i det. Så jeg er SÅ lykkelig for, at jeg valgte at prioritere mig selv denne gang, og tage springet ud i en ny verden, som helt klart også er med til at udvikle mig som menneske i en positiv retning. 😊

Udover det jobskifte, så er William og jeg også ved at forberede, at vi flytter om små to uger.
Det er helt vildt, faktisk er det slet ikke gået helt op for mig endnu, at vi faktisk skal ud nu her. Vores byggeprojekt har været udskudt af flere omgange, men nu er det nu. Vi skal i lidt over et års tid, bo i et andet hus, heldigvis samme størrelse som vores nuværende, og det er faktisk også nyrenoveret, så vi har været ret heldige må man sige 😉. Imens bliver vores nuværende hus revet ned, og bygget op igen på ny. Så når de er færdige om et års tid, flytter vi tilbage til et (forhåbentlig) lækkert nyrenoveret hus. Vi har selv været med inde over en stor del af processen ift. hvordan resultatet bliver, og jeg glæder mig virkelig meget til at se det. Men igen, min krop – og hjerne skal lige følge med, for selvom jeg har gået derhjemme og er begyndt at pakke ned i flyttekasser, så er det ikke helt gået op for mig endnu. Jeg troede faktisk, at jeg ville blive mere bevist om det, når flyttekasserne kom, men nu har jeg lidt på fornemmelse, at det først rigtigt skinner igennem, når vi står med nøglerne til det midlertidige hus 😊.

William er blevet 12 år her i foråret, og han er jo bare blevet sådan en fornuftig ung mand. Jeg er meget stolt af, hvor han er og det menneske han har udviklet sig til, altid hjælpsom og betænksom. Han har en hel unik evne, til at sætte ord på hans følelser, han har en meget fornuftig refleksion på de situationer livet byder på. Selvfølgelig kan han også være en strid banan 😉, men selv i de situationer, er han god til at undskylde for hans opførsel, og kan også godt selv se, hvis han har været helt uretfærdig – jeg er en meget stolt mor, når det kommer til William. Den del af livet, har jeg da formået at klare til topkarakter, hvis jeg selv skal sige det 😉

Nå, det blev vist noget af en ’statusopdatering’ på vores 2023 indtil videre. Jeg vil forsøge, at komme med lidt flere, lidt oftere, for jeg trives godt med, at dele mine tanker med jer på denne måde. Så denne gang vælger jeg ikke at undskylde for min roman, I må bare scrolle videre, hvis det er for langhåret 😉

Men I kan få lidt stemningsbilleder fra vores år so far 😊

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Instagram: @AmandaSisse
Snap: amandhaggg
Facebook: AmandaSisse (De unge mødre)
Kontakt for samarbejde: sis-pin@hotmail.com