COME ON, MISFORSTÅ MIG NU IKKE…

Sidste afsnit af de unge mødre, hvor jeg var med. Så man mig hos min fantastiske coach, en kvinde der virkelig har gjort et stort indtryk på mit liv, en som jeg har kunne dele en masse ting med, som jeg ellers aldrig har kunne før (Se her) . Hun giver mig værktøjer og redskaber som virkelig har hjulpet mig i min hverdag, til at blive og tænke langt mere positivt – og på mig selv <3

Der var vist en del der misforstod budskabet med selve afsnittet, da jeg har set flere steder på nettet hvor folk skriver “Amen så kom dog videre, der er jo mange der ikke kan finde arbejde” eller “la dog vær med at tud over sådan noget pjat.” Men det som de ikke forstod var, at afsnittet slet ikke handlet om min arbejdssituation – overhovedet! Selvfølgelig følte jeg mig mere restløs fordi jeg ikke skulle afsted hver morgen kl. 6.30 og kom hjem kl. 17.00 som jeg ellers var vant til, jeg levede et liv med en målsætning. Pludselig stod jeg og havde nået det mål, og vidste derfor ikke lige helt hvilket ben jeg skulle stå på. Jeg har jo masser af arbejde her på bloggen og ellers andre små jobs, men min hverdag er ikke så struktureret som jeg ellers var vant til.

Men hele pointen var; At jeg NU skulle bruge en del af mit liv, på at tænke på mig selv! Efter jeg fik William levede jeg meget det liv der var forvent af mig, selvfølgelig bør man ta en uddannelse, og selvfølgelig skal man ha et arbejde når man får børn, det er slet ikke det jeg mener. Jeg mener at jeg hele tiden gjorde ting for at behage andre mennesker, uden at have mig selv og mit hjerte med i det. Hver gang min indre stemme skreg at jeg skulle stresse lidt ned, så ignoreret jeg det fuldstændig, jeg havde simpelthen ikke tid til at lytte.
Nu hvor jeg så netop havde tid til det, og tid til at få ryddet op i den fortid – som jeg også bare havde skubbet til side og lagt bag mig. Så jeg igen kunne blive den positive sjæl jeg er, gøre ting for min skyld, og have hele hjertet med i alt hvad jeg gør. Til sidst følte jeg mig lidt som en robot der ikke tænkte over mine egne følelser eller drømme i livet.

Der er mange der spørger “hvor slemt kan det lige være det du har gjort siden du ikke er kommet videre?” Men hey, jeg er jo netop kommet videre, jeg er jo stoppet med det. Og det handler i bund og grund heller ikke kun om de ting jeg har gjort, det handler lige så meget om de ting jeg er blevet udsat for, de ting jeg har oplevet som mange mennesker heldigvis aldrig skal opleve i deres liv – og ikke mindst, nogle ting jeg aldrig ønsker at give videre til mit barn.

Det er vigtigt vi husker os selv i en travl hverdag, hvor alt går på rutine som at stå op, bekymre sig, sende ungerne i institution, bekymre sig lidt mere og dårlig samvittighed over at man aflevere dem tidligt så man kan nå på arbejde, ud på arbejdet og stresse, lave de opgaver der er forventet af en, så har man fri, endnu flere bekymringer over alt det man skal nå på de få timer der er tilbage af dagen, hente ungerne – igen skyldfølelse over at de har haft en lang da i børnehaven/fritidshjemmet, ud og handle, hjem og lave mad, ordne praktiske ting i hjemmet, i bad, i seng med ungerne – endnu mere dårlig samvittighed over at man igen ikke lige nået at bruge så meget tid på dem, som man gerne ville ha gjort. Så skal de sidste ting gøres, inden man selv kan hoppe i seng – og så starter det hele forfra igen i morgen …… Good fucking luck! 😉

Jeg har som en af de mange gode værktøjer af Izabella fået lov til at låne en enormt god bog, som Dr. Phil står bag.. Her nævner han præcis den situation jeg stod/står i, netop at man gør alt hvad der bliver forvent af en, man gør så alle andre får det bedste, man gør alt hvad man gør, for at tilfredsstille alle andre, end en selv. Der er ikke mange der tager sit liv op til overvejelse, og prøver at finde lige den vej i livet – som gør dem aller gladest.

Mange der skal giftes, bruger måneder, ja måske år på at planlægge det helt perfekte bryllup – men hvor meget tid bruger de måske lige på at planlægge deres forhold?! Er det ikke lidt tragisk-komisk at man bruger mere tid på at finde det rette catering firma, frem for at finde en fælles fremtid sammen?.. Et bryllup er oftest overstået på en dag, men ægteskabet skulle gerne vare hele livet… Det er ikke fordi man ikke må drømme eller få et perfekt bryllup som lever op til alle ens forventninger, men måske man lige skulle ta et kig på selve ægteskabet også. Så man ikke står 5-10 år efter og er uenige om større beslutninger, fordi det havde man aldrig lige talt om. Eller man er sammen uden at have hjertet med, for nu har man jo alligevel 2 børn sammen, villa og volvo. “for man kan jo ikke bare smutte fra hinanden når man har børn”….

Der er naturligvis ting i livet vi er nødt til at gøre, der er ting vi ikke altid har lyst til men som bare ‘skal ordnes’.. Men vi bliver alle sammen nødt til at tænke på, hvorfor vi vælger som vi gør, lever vi virkelig det liv vi ønsker? Sidder vi i det job hvor vi har vores hjerte med i det vi gør? eller gør vi det bare fordi folk forventer det af os?
Der er så mange store beslutninger i livet, som vi selv er herre over.
Jeg har i hvert falde spildt for meget af mit liv på at bekymre mig, ærgrer mig, ha skyldfølelse, dårlige forhold, dårlige “hyggevenner” som aldrig har været værd at samle på… Nu er det min tur, til at gøre det jeg vil, det jeg brænder for og det mit hjerte vil!

Det betyder jo ikke at jeg pakker min kuffert og skal ud i verden for at realisere mig selv, mens jeg træder en masse mennesker over tæerne, det skal jo ikke være på bekostning af andre, men man kan heller ikke leve et helt liv, uden at skuffe nogen med ens valg.

Selvom jeg laaaangt fra er færdig med min udvikling, så kan jeg virkelig mærke en forbedring, som jeg aldrig havde troet. Jeg ser livet på en hel ny måde, jeg tør sige min mening meget mere, jeg vil ikke lade nogle overskride mine personlige grænser, jeg har mere ro – og jeg er så meget mere ‘mig selv’ med hele mit hjerte.<3

Vi har kun et liv, en chance – la vær med at spild den 🙂

Selvfølgelig var der også enormt mange positive henvendelser – ekstremt mange, og jeg har nået at takke de fleste <3 For i ved alle sammen hvor glade i kan gøre mig, ved bare at gi et par positive og smukke ord med på vejen, men lige nu følte jeg at det var vigtigt at få afklaret hvad det egentlig handlede om. 🙂 Puha, ro i hjertet.
Masser af kærlighed og positive tanker sendes ud til jer alle <3