“Kan far ikke bo hos os?”

This is how we do 😀
Williams far og jeg, har jo et rimelig godt forhold til hinanden, nogle gange kan det være virkelig anspændt mellem os, men som generelt, vil jeg da mene at vi sagtens kan snakke sammen og sågar spise sammen og andet – for Williams skyld 🙂 Jesper råber da ogs stadig sin velkendte sætning til mig, som han har gjort alle de år jeg har kendt ham, når han ser mig : “hvaaa så shorty?!” 😀 hahaha.
Sidst Jesper skulle have William på samvær, var der nogle problemer der gjorde at de ikke lige kunne være i hans lejlighed, så Jesper spurgte mig, om han kunne have William i min lejlighed de timer de skulle være sammen efter arbejde og indtil William skulle i seng.. Jeg svarede at selvfølgelig kunne han det, dog ville jeg selv være der i det tidsrum.. Hvilket heller aldrig har været et problem. – Og William elskede det jo, vi tog alle 3 ned og handlede til lidt lækker mad, og derefter gik vi hjem og Jesper blev sendt i køkkenet (præcis som i gamle dage 😀 ) .. Og William nyder virkelig når vi alle tre er samlet. Hvilket også er helt forståeligt, for William mærker jo kun nogle hyggelige timer i vores selskab.
Senere samme aften da Jesper var taget hjem, skulle William i bad. Vi hygger altid når han skal i badekar, og får nogle dybe og længere samtaler sammen. Så siger William pludselig “Mor? må far ikke bo hos os?” .. Jeg prøvede at forklare ham, at mor og far er rigtig gode venner og at det er rigtig dejligt at vi alle 3 kan hygge os sammen. Men hvis mor og far skulle bo sammen ville det helt sikkert ikke blive sjovt i længden, for så ville mor og far blive uvenner i stedet. Men jeg kan samtidig så godt forstå hans spørgsmål, for han ser os jo kun glade sammen – og han tænker jo kun hvad der lige er logik for ham 😀
Bagefter spørger han lidt ind til hvorfor han ikke også bor hos far lidt. (Jesper har en lille lejlighed, og har derfor ikke plads til det) og selvom William jo godt ved det, så forklaret jeg ham det lige igen 🙂 i sammenhængende med – at når far får en større lejlighed, så kan han måske også komme til at bo lidt der 🙂 William svarer så “Når jeg så får mit eget værelse hos far, så må du gerne bo derinde mor” :’D .. Åhh gud, lille skat altså.. Du sku bare høre nogle af mor og fars ikke-børne-venlige-samtaler nogle gange, så ville du vide hvorfor mor og far ikke skal bo sammen 😀
Kiss love & hugs A.S.<3
Kære Amandasisse :’))
For det første så synes jeg lige du skal have det største skulderklap! Du er simpelthen fantastisk.
Jeg er 19 år og mine forældre blev skilt for 5 år siden. De er idag de bedste venner og vi spiser stadig sammen, har endda været på en lille ferie sammen og hygger! Det er Guds gave at ens forældre kan hygge sig sammen. Jeg mærker ikke så meget til at vi faktisk ikke bor under samme tag. Jeg håber og krydser fingre for at du og Jesper forbliver venner og så vil William være det lykkeligste barn. I er så gode!
Al’ held og lykke herfra 🙂