EN UGE I ÅRHUS

SLUT FOR SOMMERFERIEN – VI SES IGEN TIL NÆSTE ÅR <3

Åhhhh, så kom dagen… Dagen der måtte komme, men længe har været frygtet. Back to work….
Efter et par ugers ferie – for Williams vedkommende 6 uger, så var det altså ret så hårdt, at skulle slæbe sig selv ud af sengen i morges, og op & igang.
Det har været fuldstændig fantastisk at have ferie med William. Det var så fristende at ringe til chefen i morges og sige “jeg var altså ikke helt klar da vi gik på sommerferie, så ka vi lige ta den om igen?” 😀 Men den var jeg nok ikke kommet så langt med. Dog har man (specielt som forældre) tit brug for ferie fra sin ferie, så jeg gad godt at vi indførte “efter sommerferie-ferie”, gerne snarest muligt 😉

Men udover at det var hårdt, så havde William virkelig også glædet sig til, at komme tilbage til alle vennerne i skolen, og ikke mindst klubben 😀 Og jeps, selvom det ikke er til at fatte, så skal han simpelthen op i 4. klasse nu – FJERDE KLASSE!?! Omg.. jeg har et barn på mellemtrinnet nu – og jeg som synes han var blevet så stor dengang han startede i skole. Jeg har jo snart en teenager i huset :O (den undskyldning bruger han også så flittigt han kan komme til det) “jamen mor, du må også forstå, at det er fordi jeg næsten er teenager”… – i hver en diskussion efterhånden 😀 haha!

I ferien har vi lavet en masse ting sammen, vi fik ordnet Williams værelse, så LEGO’et nu ligner en hel LEGO Store inde på hans lege/gamerværelse, og det står bare knivskarpt. Vi var hos familien rundt om i landet, badet i mormors pool. William var i luksus sommerhus med sin morfar & Fårup sommerland. Vi har været ude og sejle. Vi har været på Politihistorisk museum. Vi har opklaret et drab (like escape room). Vi brugte en hel dag på at GÅ fra Albertslund til København (Williams fantastiske ide, og en virkelig hyggelig tur). Vi har holdt en “døgner”, som W kalder det, og havde plaget om i langt tid – altså hvor man er vågen et helt døgn. Vi har grillet en del i haven, spillet en HEL MASSE spil, vi har været meget ude og spise – ja, alt det der følger med i en sommerferie, og giver en oplevelser og eventyr, som man vil gemme i hjertet for evigt 🙂 . Det er i hvert fald noget af det vigtigste jeg har i tankerne, når jeg forbereder vores sommerferierne herhjemme.. William skal have oplevelser, han aldrig glemmer – gode oplevelser og helst så mange som muligt 😀

I næste uge, skal jeg faktisk også starte i skole igen – Jeps, så er det frem med papir & pen igen, for mor her, skal gøres endnu klogere (man tænker om det er muligt), men vi forsøger 😉
Jeg vil skrive meget mere om det i et kommende indlæg, hvad jeg skal læse & hvorfor jeg pludselig skal tilbage på skolebænken …. igen 😉 ..

Håber også I har haft nogle fantastiske uger & fået en masse dejlige oplevelser med jeres kære <3

 

 

signatur-blogInstagram: @AmandaSisse
Snap: amandhaggg
Facebook: 
AmandaSisse (De unge mødre)

 

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN UGE I ÅRHUS