WILLIAM 10 ÅR - PART 1/3 :D

PAVLOVA MED BÆR & HVID CHOKOLADECREME

Denne weekend, blev jeg simpelthen nødt til at gentage succesen og lave (min klart yndlings dessert) Pavlova med bær og hvid chokoladecreme.
Man kan jo egentlig lave cremen som man selv ønsker den, og jeg vil faktisk prøve med en Daim creme næste gang, eller måske Toblerone.. Men denne gang vil jeg dele ‘den klassiske’ opskrift med jer, så må I selv eksperimentere derhjemme 😉 For denne – er en sikker vinder, den lækre smag de syrlige bær, med den meget søde creme på en sprød marengsbund – det er rent mundorgasme..
Jeg har faktisk overvejet at droppe kagen til min 30’års fødselsdag, og så i stedet lave disse som dessert til festen, SÅ lækre er de <3
De tager godt nok også lidt forberedelsestid, og kærlighed, men er hele arbejdet værd!

Alt du skal bruge er (ca. 4 stk.) : 

2 æggehvider
100 g flormelis
1 tsk. vaniljesukker
125 g grofthakket hvid chokolade
2,5 dl piskefløde
500 g bær efter eget valg (jeg brugte jordbær – skåret i kvarte, hindbær & blåbær)

Pynt:

2 spsk. revet hvid chokolade
Frisk mynte

To do:

Forvarm ovnen til 130 grader°. Pisk forsigtigt æggehviderne stive. Tilsæt lidt efter lidt flormelis og vaniljesukker til æggemassen er helt fast og blank.
Form med ske 4 “fuglereder” af æggemassen på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem ca. 1 time i ovnen – halvdelen af tiden øverst i ovnen og resten af tiden nederst.
Sluk ovnen og sæt ovnlågen på klem. Lad pavlova køle helt af i ovnen.

Smelt forsigtigt chokoladen i fløden over et vandbad. Rør blandingen sammen og sæt den på køl indtil den er helt kold.  Pisk chokoladecremen luftig ligesom piskefløde.
Fordel cremen på pavlova ”fuglereder” og top op med friske bær. Drys revet chokolade henover og pynt med frisk mynte.

Booomshagala! – Ren kærlighed på en tallerken 😉

 

8 kommentarer

  • Line

    Wow de ser lækre ud.. Dem må jeg kaste mig over på fredag, og lave til hele familien. Tak Amandha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Hej navne søster 😉
    Det ser vildt lækkert ud, dejligt at se der er gang i julehyggen. God jul til dig og din lille grinebidder <3 Jeg ved godt det måske er lidt en bumset måde at få opmærksomhed på.
    Men jeg har lavet min blog og jeg vil så gerne have et par kommentarer, meninger om hvad folk syntes om min blog. Jeg laver den mest for min egen skyld men det kunne da være lidt sjovt at vide hvor interessant det er at læse for andre? :i Xo – A ♥

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • VenterPaaVinBlog

    Hvor sommerligt – ville ønske jeg ku’ li’ flødeskum, når jeg ser sådan nogle der er så fine, men en cremefraichecreme eller is dur heldigvis også 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lilly

    Tak for en lækker opskrift! Den prøver jeg at forkæle min mand med i aften

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jens

    Lækkert, ligesom dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Lækkert skat, laver du dem ikke til mig næste gang vi ses 😘?
    Loooove

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Troels

    Hvordan får man dig med på date?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jasmin

    Jeg elsker dig og dine indlæg amandha

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WILLIAM 10 ÅR - PART 1/3 :D