Mit mest ærlige indlæg – Fra dengang, til nu…

Dette bliver nok et af mine til dato mest ærlige og lige fra hjertet indlæg. Det er et af de emner jeg faktisk altid prøver at undgå hvis folk spørger mig, for det er sgu ik altid rart at snakke om de ting der har gjort ondt i fortiden. Eller selvfølgelig har det også gjort godt, det kan jo ikk gøre ondt uden at gøre lidt godt. Men det er nok en af de største grunde til jeg ikke lukker en mand ind i mit liv, og at der nok kommer til at gå laaang tid, før jeg nogensinde gør det igen..

Jeg prøver at beskytte mig selv for alt det jeg tidligere har prøvet. Efter har fået William, og har en fyr prøvet at komme ind på livet af mig, så skubber jeg ham helt bevist væk fra mig. Jeg skaber konflikter eller lade vær med at svare ham mere, for ikke at skulle lade nogle komme for tæt på.

Jeg vil nu prøve at beskrive mit “love life” for jer igennem mine 23år. Puha, jeg skal lige ta en dyyyyb indånding her, heeeelt ned i maven.. Jeg nævner ingen navne, og jeg er bestemt ikke ude på at udstille nogen, eller sætte nogen i dårligt lys. – det får jeg intet ud af, så derfor prøver jeg at gøre der så “anonymt” som muligt, selvom dem der kender mig godt, højst sandsynligt ved hvem jeg snakker om..

Min første kæreste, havde jeg i en alder af 13 (alt alt for tidligt, hvis man spørger mig i dag) .. Han var 20 år, allerede dér kan man se at noget helt galt.. Mine forældre vidste naturligvis intet, så det var meget hemmeligt forhold, men det stoppede brat da min far opdagede det. Min far er en dejlig og skøn far, som altid har passet rigtig godt på mig (og stadig gør) men han er nok en svigersøns værste mareridt..

Da jeg blev 14år og gik i 8 klasse blev jeg kærester med en to år ældre fyr, der gik et par klasser over mig. Det forhold, var rent kaos, jeg kom hurtigt ind i ungdomshusets miljø, (fik heldigvis en rigtig rigtig god veninde ud af det, som jeg er så heldig at have den dag i dag) <3 .. Men forholdet var ik noget at råbe hurra for, tværtimod.. Der var sindssygt meget jalousi for min side, og fandt jo ud af at min mistanke var berettiget, og mere til, da han efter halvandet års forhold indrømmet at have været mig utro, med ikk mindre end SYV piger 😮 🙁 !!! – der gik det for alvor galt for mig, jeg var så hævngerrig, og jeg havde et kæmpe slæng af venner, der også var med til at pine den dreng efterfølgende.. Efter jeg var kommet mig over chokket og var lidt videre med mig selv, begyndte jeg at se nogle forskellige fyrer og have små-forhold på et par måneder af gangen, men det var heller ikke guds bedste børn jeg røg i selskab med, de skulle gerne have større muskler end hjerne, tatoveringer over alt, hvis de havde en plet eller flere på straffeattesten og/eller rygmærke så var det kun et ekstra plus oppe i mit hoved..

Som de fleste nok kan regne ud, så er det ofte sådan (ingen generellisering) at der medfølger en voldelig personlighed med til det, så det har jeg både været vidne til, offer for og indblandet i.. I realiteten er det mere held end forstand at jeg aldrig har været inde og ruske tremmer..

Det er naturlig noget jeg er åben omkring når folk spørger ind til det, jeg skjuler intet, for jeg ved den jeg er i dag, ligger så fjernt fra den person jeg engang var “en bitch fra helvedet” der drak hver eneste dag, røg så meget hash for at skubbe alle problemerne væk og jeg var ofte involveret i et slagsmål, kan slet ikk huske hvor mange gange jeg har været oppe og slås med både piger og drenge, rimelig skræmmende at tænke tilbage på! (jeg må ha været guf for en psykolog)

Det utrolige i denne situation var, at jeg altid har haft et arbejde, som jeg har passet til UG, fik stor ros fra alle mine arbejdsgivere, der var lykkelig uvidende om hvad jeg lavede så snart jeg fik fri..

Senere da jeg var omkring de 16 et halvt år, faldt jeg pladask for en af mine søsters venner.. Aldrig har jeg mødt så sød en fyr, der virkelig behandlet mig så pænt som jeg aldrig nogensinde havde oplevet! Jeg var vant til at få (som minimum) en flad hvis jeg sagde min kæreste imod. Det her forhold, var der ikke så meget som et skænderi! Eller jo, jeg følte jeg skændes med mig selv, fordi det var mig der var lidt af en bitch, ærlig talt! Jeg blev helt målløs over hvordan en fyr også kunne være mod mig, så målløs at jeg slet ikke vidste hvordan jeg skulle takle det, for det var slet ikke noget jeg var vant til! Helt sikkert også en af de største grunde til forholdet ikke holdte. Men han fik mig da til at skrue ned for slagsmålene og alt mit drikkeri..

Efterfølgende – ikke længe efter, fandt jeg så Willams far, som faktisk også på nogle punkter skilte sig ud fra hvad jeg tidligere havde oplevet, han sagde ordret at han ikke brød sig om piger der sloges eller drak hver dag, for de første gange vi sås, der havde jeg altid en taske fyldt med sprut med hjem til ham. Og så skulle han ellers bare prøve at følge med på mit tempo! Men det stoppede så også hurtigt, og han blev grunden til jeg startede uddannelse (nogle år før jeg fik William), han ønskede en kvinde og ikke en gadetøs. Der startede min udvikling for real, på trods af at bølgerne gik ret meget for højt når vi blev uvenner, for at tale sammen om problemerne, var ik noget nogen af os var særlig gode til. Men jeg blev et bedre og mere fornuftigt menneske, for den første uge på min uddannelse fik jeg min karakter på en prøve, som var et 12 tal! Det gav en hel sindssyg tro på mig selv og jeg tænkte “så kan jeg da ikk være helt fucked” .. Det gav mig blod på tanden efter mere succes – og det blev så min vej frem!

Jeg har undladt at gå meget detaljeret ind i sagerne, da det kun vedkommer mine aller nærmeste og de personer der var involveret dengang, men når jeg kigger tilbage, så håber jeg så meget for William at det vil gå ham en hel del bedre <3

Det er den største grunde til at jeg ikke lukker en mand ind i mit liv, og ikke har gjort det efter jeg fik William, for min dømmekraft omkring mænd, har sgu ik helt været den bedste, og William skal ALDRIG opleve det kaos!! Aldrig nogensinde!

Det kan også få det hele til at vende sig i mig, når jeg ser den type som jeg før i tiden gik efter – uden at dømme nogen.. Så kommer jeg helt automatisk til at få det fysisk dårligt i kroppen! Det gjorde jeg i det hele taget med mænd de første 2 år af Williams liv.. Jeg kunne ik klare synet af mænd, hvis nogen skrev til mig eller kontaktede mig på anden vis, så skulle de slet ik regne med at høre fra mig..

Det heldigvis blevet lidt bedre, og jeg er i dag ikk nogen mandehader, ved godt der findes nogle der vil mig det godt 🙂 

Det vigtigste for mig i dag, er at William altid er lykkelig og sikre mig at han altid har det godt og trygt. Jeg skylder ham så meget for at have givet mig et bedre liv, og givet mig den største motivation til altid selv at være glad og lykkelig! For hold *bib* hvor er det livsbekræftende at have sådan en dejlig trold i sit hjem & hjerte <3 Derfor gør jeg ALT for at vi skal have det så godt, som overhovedet muligt både nu og i fremtiden 🙂 

Man er heldigvis kun, herre over sin egen lykke 😉 <3
og jeg må indrømme, at hver morgen jeg vågner, starter jeg dagen med et smil, takker for alt det gode jeg har opnået og glæder mig over hvor SKØNT livet er 😀

Kiss love & hugs A.S.