FØRSTE FERIEUGE - GIK..... HELT FULDSTÆNDIG GALT..

MUST SEE BERLIN ♥

Tak, tak, tak, – af hjertet en kæmpe tak, til alle jer der har givet gode råd, til steder vi skal besøge og restauranter vi skal spise på, når vi er i Berlin. William og jeg er bare SÅ klar til at komme afsted! 😀 Must-see-listen er nu så lang, at jeg næppe tror vi vender tilbage til København igen ;). Jeg fik flere og flere henvendelser om, om jeg ikke havde lyst til at dele listen med forslag, da vi jo ikke er de eneste i verden, som har fået den geniale idé, at besøge Berlin i sommerferien i år.
Så i stedet for, at sidde og sende den rundt til flere på SoMe, så deler jeg den nu her, og så kan I selv tage det I vil bruge – og hvis du sidder med flere forslag, som ikke fremgår på listen, så må du meget gerne smide en kommentar til indlægget, så tilføjer jeg den til listen 😉

MUST SEE LIST:

Checkpoint Charlie – Selvfølgelig, er det et must see. Vores hotel ligger kun 3 km. væk derfra. Dog har jeg hørt, at selve museet ikke skulle være det vilde hit hos flere. Så selvom det ikke var vores plan, blev jeg blot bekræftet i, at der skal vi ikke ind. Men vi skal selvfølgelig hen til monumentet og gå en tur på gaden og se alt det spændende, som by the way også er helt gratis 😉

Mindelunden for Berlinmuren – Den kommer faktisk kun til at ligge et stenkast fra vores hotel, så det bliver helt sikkert en af de allerførste ting, vi kommer til at se 🙂

The Museum für Naturkunde – Det er faktisk et sted, som jeg selv har tilføjet til listen. Jeg så det på nettet, og det så virkelig spændende ud, lige noget for William og jeg. Entré prisen er virkelig også noget at juble over. ca. 100 danske kroner for os begge to 🙂

Schiffstour/Kanalrundfart – Det er selvfølgelig også et must, lige så meget som kanalrundfarten i København er, når man besøger os. Så vi skal i den grad ud og sejle 😀

Hop-on Hop-Off Tour med bus – Igen, lidt det samme koncept som vi kender fra København. William og jeg har aftalt at tage den tur der varer 2 timer +, hvor vi skal sidde på øverste etage med soltaget nede, så vi kan se Berlin fra sin bedste side 😀

Brandenburger Tor & Pariser Platz – Dette er også en slags monument, og er også gratis at besøge. Det er noget jeg tit har set billeder af, så det bliver vi også nødt til at gå en tur forbi, og spise en af vores utallige is vi skal have på turen 😉

Legoland Discovery Centre Berlin – Lad dig ikke narre af navnet, for der er ikke tale om Legoland som vi kender det fra Billund. Det er mere noget á la Legoworld i Bella Centret. Men igen, alt hvad der har med Lego at gøre, har allerede vundet Williams hjerte, så der skulle ingen overtalelse til, den glæder han sig meget til at besøge.

Pergamon Museum – Med et hurtigt kig på wiki, beskriver de museet således: “I Pergamonmuseet er samlet kunstskatte fra de gamle ægyptiske, hellenistiske og byzantinske kulturer i mellemøsten, blandt andet det smukke Pergamonalter.” Museer, er generelt noget William og jeg er glade for, så denne passer lige ind i vores ånd.

Berlins Domkirke – Kirker er for mig, også et must at besøge, når jeg er i udlandet. Da jeg tilbage i december var i Prag, besøgte vi også mange gamle og utrolig smukke kirker, – for det er hvad kirker er UTROLIG smukke, hvis du spørger mig 😉 Jeg er vild med det æstetiske, jeg er vild med historien bag bygningerne, og se håndværk være så smukt, selv efter flere 100 år. Så ja, vi skal selvføgelig en tur i Berlins smukkeste kirke.

TV-Tårnet – Denne var der rigtig rigtig mange der skrev ind om, og det er jeg virkelig glad for 😀 for det var fuldstændig gået min næse forbi. Men det er jo selvfølgelig også et kæmpe must see, når man er i Berlin. Jeg har sågar bestilt bord til William og jeg, så vi kan spise deroppe. Så vi kan nyde udsigten fra knap 400 meters højde, mens vi får lækker mad.

Rittersport museet – Den er der også rigtig rigtig mange der har nævnt, hvilket også er et rigtig godt forslag, for som bonus kan man lave sin helt egen Rittersport. Men da jeg spurgte William, var han lidt sådan “aaaah… ” Nu kan William heller ikke lide Rittersport, også selvom den findes i al verdens smage, så er det bare ikke noget for ham. Jeg er jo et KÆMPE chokolade menneske, så for mig havde det været fint, men vi har valgt ikke at prioritere denne, for med vores stramme tidsplan, så måtte vi vælge noget fra, desværre. Men jeg har taget den med her på, så andre kunne få glæde af den 😀

Das Klo – Som skulle være en spøg og skæmt Pub, der også er tilegnet børn. Det kunne være et rigtig godt bud, til hvor vi skal drikke en kold sodavand på vores ture 😀

Berlin Zoo & Akvarium – også et bud der blev nævnt flere gange, og som helt sikkert også er med i overvejelserne. “Problemet” er bare, at jeg ved en dag i København Zoo, sagtens kan tage en hel dag, så jeg tænker at det er lidt det samme for Berlin Zoo. Derfor er den stadig med i overvejelserne, da vi skal overveje om vi vil sætte en hel dag af til den 🙂 Men igen, et konge bud!

Berlin Unterwelt – Ser også VIRKELIG spændende ud! Et underjordisk museum, der udforsker byens undergrundshistorie med fokus på bunkere fra 2. verdenskrig.

Unsicht-Bar – Det er en blinde restaurant, hvor man oplever hvordan det er at være blind og på restaurant, for man kommer til at spise i fuldstændig mørke 😀 , det må alligevel være en anderledes oplevelse, og jeg tror ens sanser (specielt smagssansen) bliver forstærket, når man spiser på den måde. Det vil vi rigtig gerne prøve 😀

Mindes mærke for Europas myrdede jøder – ja, det må man sige er et must see. For den krig må vi aldrig glemme. William og jeg har talt rigtig meget 2. verdenskrig, og særligt op til at vi skal rejse. Så den kan vi ikke undvære at besøge.

Det var så lidt af det jeg kunne byde ind med – eller det er slet ikke mig, det er alle jer skønne mennesker, som har hjulpet til på Instagram ♥
Men der er vist også rigeligt 😀 er sikker på, at vi slet ikke kommer til at kede os, et eneste øjeblik… En lille sød ting, eller tradition som William og jeg forsøger at holde ved lige er, at når vi er ude og rejse, så den dag vi lander, og er kommet på hotellet, så er det første vi skal – også før vi pakker ud, det er, at vi skal gå en tur i området. Det behøver ikke være verdens længste tur, men bare små 20-30 min. hvor vi lige undersøger, hvor vi er kommet til. Vedligeholdelsen af den tradition, betød også at da vi var i Spanien og først var fremme på hotellet ved 00.00-01.00 tiden, så skulle vi altså stadig lige ud og gå 😀 – og William ELSKER den tradition! Så det skal vi selvfølgelig også, når vi kommer frem på hotellet i Berlin. Efter planen skulle vi gerne være der, ved 21 tiden 😀 Shit hvor jeg glæder mig! ♥

♥ Rigtig dejlig sommer til jer alle ♥

signatur-blogInstagram: @AmandaSisse
Snap: amandhaggg
Facebook: AmandaSisse (De unge mødre)

2 kommentarer

  • Mj

    Restaurant Facil i Berlin er en god Michelin restaurant. Prøv den smukke 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvis i er kunst interesseret så er East Side Gallery et besøg værd 😊 god tur

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FØRSTE FERIEUGE - GIK..... HELT FULDSTÆNDIG GALT..