TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN!

10 ÅR OM EN MÅNED!!!

Hvad skete der lige..? Der er gået 10 år, 10 ÅR! siden jeg gik højgravid og skulle føde om en måned, helt uvist omkring hvordan det ville ændre mit liv til det bedre, for altid.
Jeg kan slet ikke fatte at det er 10 år siden, mit hoved er simpelthen ikke fulgt med. Jeg kan sagtens se William er vokset, og så fantastisk selvstændig han er blevet (helt dejligt når de selv kan løbe over i køleskabet og nuppe en rugbrød 😉 )
Men, jeg synes altså stadig kun det er max. et par år siden, at jeg sad og gav ham sutteflaske 😀

Jeg er jo heller ikke blevet ti år ældre…… Sådan føles det i hvert fald ikke 😀
Men nu er vi/jeg også nået den alder, hvor det ikke længere er ‘ufedt’ at være ung mor. Tværtimod! Jeg bliver næsten helt glad, når jeg tænker på, at jeg er under 30 og har en dreng på snart 10 år.
Med frygt for at lyde hånefuld – for det er ikke hensigten, så synes jeg faktisk også, at det er ret fedt, når jeg ser nybagte førstegangs forældre på min alder, og tænker på… at der var jeg, for 10 år siden…

Når man står som 19 årig med sin lille guldklump i hånden, og ser frem til et liv med mange år frem på S.U., så kunne jeg bestemt ikke tilbyde det (økonomisk set), som et par i slut 20’erne start 30’erne kan. Men jeg husker at jeg dengang tænkte, at jeg synes det var ret fedt, at min søn ville vokse op, med at se hans mor kæmpe for en uddannelse, havde 2 studiejobs ved siden af, siddet længe oppe og lave lektier – også i weekender og ferierne.
Se de steps i livet, hvor man går fra studerende, til ens ‘første arbejde’ efter endt uddannelse. Så selvom jeg ikke kunne give ham det samme økonomisk, så kunne jeg give ham noget andet.
Jeg husker vi levede på en sten da jeg var studerende, jeg fik 8.000 ish i elevløn og vores husleje lå på knap 8.000, havde det ikke været for mine forældre og det ekstra arbejde, så ville jeg umuligt kunne have gennemført det.
Jeg forstod så godt hvorfor enlige mødre uden et stærkt netværk, kunne have svært ved at holde fast. Men jeg klaret den, med højeste gennemsnit – hvor William fik lov til at give mig huen på, og råbte fra tribunen op på scenen “det er min mor” 😀 . Han så hvordan jeg efterfølgende fik et fast arbejde, med relation til min uddannelse og søgte med lys og lygte efter vores kommende hus som vi nu bor i og NYDER. Så det er måske ikke den traditionelle vej, med mor og far der begge har fast job, stor bolig, to biler og alt kørende – indtil (48% ifølge Danmarks statistik) bliver skilt og skal dele det hele op og ‘starte forfra’.. Her er det lidt mere ‘started from the bottom, now we’re here’.
Vores gamle lejlighed var en 3. værelses, hvor William havde et dejlig lækkert stort værelse, men mit soveværelse var på størrelse med et kosteskab 😀 , der kunne faktisk kun lige stå min dobbeltseng derinde, men det betød ikke det store, så længe vi havde det vi skulle bruge. Men nu hvor vi er flyttet over i huset, så er det luksus at få et kæmpe soveværelse, hvor der er plads til både min seng, et stort makeup bord, mine tøjstativer og skabe, fjernsyn mm. det er noget jeg sætter rigtig stor pris på ved at være flyttet. Og William er gået fra ét stort værelse, til to store værelser, ja faktisk har han hele overetagen på huset. Så forhåbentlig lærer det ham lidt om, at det betaler sig, at tage en uddannelse, hvis man vil udleve sine drømme (han ved hvor meget jeg drømte om, at vi kom over i et hus og bo) Men det er altså 10 år siden, at det eventyr startede, for det var faktisk i marts 2011 jeg fik Williams og min første lejlighed (og den boede vi i, indtil vi flyttede over i huset). Det er bare fuldstændig ufatteligt, at tiden er gået så stærkt 🙂 <3

 

signatur-blogInstagram: @AmandaSisse
Snap: amandhaggg
Facebook: 
AmandaSisse (De unge mødre)

6 kommentarer

  • Trine

    Hvor er det sindssygt at der er gået 10 år, siden vi mødte William første gang. Tak fordi vi har måtte følge jer alle de år. Du er en fantastisk mor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    DU ER DEN BEDSTE FRA DE UNGE MØDRE 😍 er vild med din personlighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line T

    Lækker dreng du har dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • DD

    Ser vi dig snart på skærmen igen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yvo

    Smuk dreng du har lavet Amanda Sisse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Du har klaret opgaven som mor så flot skat, han er en fantastisk dreng, du kan godt være stolt af dig selv ❤️👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN!