EN UGE UDEN WILLIAM

PRIORITÉR DINE PRIORITERINGER…

Hvis der er en ting jeg virkelig har lært i mine 9 år som mor, så er det at prioritere min tid. Jeg har virkelig ikke været særlig god til det før i tiden. Jeg har i mange år, gået meget op i, at alt skulle være skinnende rent – selvfølgelig også at William blev badet i kærlighed og fik alle hans behov stillet. Men jeg var tit så udkørt om aften, og følte alligevel ikke at jeg havde nået noget som helst, på trods af jeg sjældent sad stille i sofaen mere end sammenlagt 30 minutter om dagen. Mine ‘to do lister’ var ofte langt mere ambitiøse end der var timer i døgnet, og med 2 jobs, et barn, indkøb, madlavning, rengøring – og alt der tilhørende, så var jeg allerede fuldstændig færdig kl. 21 når William var faldet i søvn.

I dag er jeg meget mere afslappet omkring dét – og thank God for that! Jeg vil selvfølgelig stadig gerne have at mit hjem er pænt og rent, – og jeg kan heller ikke lade vær med at rede min seng hver dag. Da jeg virkelig sætter stor pris på at min seng ser lækker og indbydende ud, når jeg skal i seng om aften. Og så tager det heller mere end 10 minutter hver morgen, så det er bare en del af morgen rutinen. Men jeg gider simpelthen ikke at støvsuge mere end en gang om ugen, medmindre det er højst nødvendigt. Jeg gider faktisk heller ikke altid at stryge mit sengetøj mere, generelt vil jeg egentlig hellere bruge min tid på at hygge med min søn, eller komme ud og opleve nogle ting med ham, end jeg gider at stresse over, om gulvet er ny vasket.. Jeg er sikker på, at når han bliver voksen, vil han også sætte langt højere pris på, at vi lavede så mange ting sammen, end at sørgede for, at gulvene var støvsuget hver dag, sofaen var fuldstændig pletfri og alt skinnede. Så selvfølgelig skal man ikke leve i en komplet svinesti – og det kommer jeg heller aldrig til, men det er sgu i orden nogle gange, lige at tilsidesætte opvasken, for at hygge med sit/sine barn/børn.. Det vil de takke dig for 😉

Jeg husker faktisk tydeligt vores sidste ferie, hvor jeg stressede lidt den sidste dag, inden vi skulle møde på job og i skole igen, fordi vi havde lavet noget hele ugen, og jeg plejer altid, at gøre hele hytten hovedrent inden vores ferie slutter. Så vi ligesom starter ferien op igen og alt er tip top, men vi var begge så udkørte og trængte virkelig bare til at slappe af på sofaen med film og spil, efter en uge med oplevelser og ude hver dag. Så efter en kort “indre konflikt” med mig selv 😉 , blev jeg enig med mig selv om, at det er langt mere vigtigt, at jeg lytter til hvad vores kroppe har behov for, end at leve op til den der ‘bo bedre udgave’  af et hjem lige dén søndag. Der var jo også en dag dagen efter, så mon ikke støvsugeren også kunne klare en tur efter arbejde mandag.. Det kan jeg afsløre at den kunne 😉

Så udover jeg er blevet bedre til at prioritere min tid, så er jeg også blevet langt bedre til at lytte til mig selv, lytte til mine behov og leve op til det jeg ønsker for mig selv, og ikke hvad der forventes af mig. Jeg er blevet bedre til at prioritere min tid, til at bruge den på ting der inderligt gør mig glad, være sammen med mennesker der giver mig noget positivt igen, fylde min søns liv med oplevelser sammen med mig – og også sørge for at have et pænt hjem ved siden af (for det gør mig også glad) 😉 det er måske bare ikke så vigtigt som de andre ting, der virkelig tæller  <3

signatur-blog
Instagram: @AmandaSisse
Facebook: 
AmandaSisse (De unge mødre)

9 kommentarer

  • Yvon

    Kære Amanda,
    Jeg har længe gerne ville skrive til dig, men ikke fået det gjort. Vil gerne give dig en kæmpe ros, du er fantastisk mor, du virker så fuld af god energi og jeg er sikker på din søn er vild med din måde at være mor på. Stol på dig selv, du gør det så fantastisk. Min yndlings i serien, både mor & barn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laurits

    Vil du så prioritere at gå ud med mig 😉 ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lill

    Laver du snart noget mere TV 🙂 ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ano

    Ville ønske flere tænkte på samme måde, og slappede lidt mere af i rollen som forældre

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naomi

    Vi er mange der savner dig i De unge mødre. Vender i tilbage?

    Kh. En stor fan

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Åh du er SÅ smuk Amandha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilo

    verdens smukkeste kvinde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Noah C

    Tak for sidst smukke. Skal vi snart tage ud på båden igen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AnonymP

    Jeg så på din insta story at du snart laver et nyt Q&A. Så håber jeg må spørge dig her:
    1. hvem fra de unge mødre ser du privat?
    2. Vil du gerne lave mere TV & hvilket?
    3. Skal du snart have flere børn?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN UGE UDEN WILLIAM