HJEMMEARBEJDE & HJEMMEUNDERVISNING... PUHA...

3 DAGE SOM “MOR TIL 3” <3

Jeg har et utrolig tæt bånd til min søsters to dejlige piger, mine skønne niecer. Som jeg altid har følt mig som en “ekstra” mor for – er sikker på min søster føler det samme for William, for det har vi tit snakket om. Jeg er så taknemmelig for at de er så trygge ved mig, og at jeg er så tætte med dem at jeg uden probs kan have dem på overnatning flere dage i træk.

Det er så også en kæmpe fordel i disse dage, hvor både min søster og jeg fortsat er i arbejde. Min søster har desværre ikke mulighed for at arbejde hjemmefra – det har jeg, og hvis jeg skal ud på kontoret, så er der mulighed for at have børn med 🙂 Derfor har jeg også fra start af tilbudt hende, at hun blot sender dem i min retning, hvis hun har problemer med at få det hele til at hænge sammen. Og ENDELIG blev det min tur til at tage alle tre krudtugler igen 😀 Så siden søndag, har mit hus været fuld af spilopper. Vi lavede fra starten en aftale om, at alle måtte bestemme 1 x aftensmad, så alle fik lov til at bestemme lidt 😉 .  Første dagen bestemte Melanie (4år) at vi skulle have boller i karry – åbenlyst noget der gik rent ind hos dem alle. I går, på anden dagen, valgte Nathali (9år) mosters berømte pandekager, med is & nutella. Bestemt også et valg som de alle jublede over. I dag har William (8år) valgt at vi skal bestille mad fra pizzamanden.

Det var lidt af en prøvelse at have alle tre med ud på kontoret i mandags. Normalt er det kun Willer jeg har med, og han kan hurtigt underholde sig selv. Men så snart der er 3 stk. så er det som om der er redbull i årene på dem 😀 Jeg er helt sikker på at sekundlim, gaffatape & Chlorofom er opfundet af forældre med mere end 2 børn i huset 😉 Haha, spøg til side… For selvom det har været liiidt af en udfordring at få arbejdet imens, så er det jo også fantastisk, at have dem alle tre på én gang. For vi får lavet så mange ting sammen, på trods af alt er lukket, så er vores fantasi åben som en bog, og vi finder altid på en masse sjov & ballade.

Men må indrømme at min respekt til forældre med mere end 1. barn lige er vokset flere meter…
Nok generelt, bør alle forældre give sig selv et ekstra skulderklap disse dage, for overhovedet at få hverdagene til at hænge sammen 😉

signatur-blog
Instagram: 
@AmandaSisse
Facebook: 
AmandaSisse (De unge mødre)

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HJEMMEARBEJDE & HJEMMEUNDERVISNING... PUHA...