KOM SOMMER - KOM KJOLER, KOM SELV-FORKÆLELSE <3

WILLIAMS SKOLE/SFO START…

Som man har kunne læse tidligere på bloggen, så er William netop startet i SFO 🙂 (find indlæg her)
og jeg havde også tidligere givet udtryk for, at det har været en ret hård start for ham – for det har det, mildt sagt. :/

For det første, har William altid gået i vuggestue/børnehave det samme sted – altså i en integreret institution. Som vi har været rigtig glade for, men derfor har han aldrig ‘rigtigt’ prøvet at skifte fra ét sted, til et andet. (som hvis han f.eks. havde været hos dagplejemor og så skulle i børnehave)
Han har altid gået med de samme børn, haft de samme pædagoger i 5-5½ år. Så det har været en rigtig stor mundfuld for ham, at skulle starte et helt nyt sted.

Samtidig med det, så er der kun 2 andre for hans børnehave, som skulle med over på den skole – begge piger, så der savner han rigtig meget hans drenge-venner. De var ikke så mange der skulle gå ud på hans årgang i børnehaven, og hans bedste ven – lige siden vuggestuen, er lige en årgang yngre end ham, så han starter først på skolen til næste sommer. Oddsene har været lidt imod ham fra start, men der har bare heller ikke rigtig været noget at gøre ved det.

De første par uger var specielt hårde, han græd meget, fordi han hele tiden savnede mig, når han var i SFO’en (som William og lærerne forklarede det). Jeg har brugt meget tid på at tale med William om det herhjemme, og lade ham få lov til at græde når han havde brug for det. Han er så god til at sætte ord på hans følelser – jeg blev virkelig imponeret. Da han kunne sætte ord på og forklare mig, at han synes det var rigtig svært at prøve og få nye venner, for som han sagde “mor, jeg er bare rigtig bange for, at de ikke vil lege med mig, hvis jeg spørger dem”. Og så måtte jeg bare fortælle ham, at jeg var sikker på at alle de andre havde det på samme måde. Det er svært at starte noget nyt, og det er helt okay at være genert. Men man er også nødt til at kaste sig ud i det, og give tingene en chance. Jeg kan så godt forstå hvordan han har det. – Det er jo en fuldstændig naturlig reaktion 🙂

Så en af dagene i sidste uge, tog jeg tidligt fri fra arbejde (som i kl. 9-9.30) og hentede William, fordi jeg virkelig kunne mærke han havde brug for et break. Jeg har verdens dejligste kollegaer på dét punkt – eller faktisk på alle punkter, men de er bare så forstående og betænksomme, så man ikke kunne ønske sig mere. Så vi tog en rigtig mor & søn dag – han blev så overrasket, og dansede rundt, da vi skulle lave lige dét han havde lyst til <3

Heldigvis ved jeg, at William er en meget snaksaglig (som i rigtig meget), meget åben & social dreng. Så jeg er heller ikke så bange for at det ikke vil gå ham godt. – ellers ville jeg også reagerer yderligere 🙂
Jeg kunne allerede se fremskridt – de er små, men de er der. F.eks. i dag da jeg hentede ham, så sad han og kiggede på fodboldkort med en af de andre drenge. Han blev så glad da han så mig og sagde stolt “Mor, jeg har slet ikke været ked af det i dag!” Det var virkelig opløftende, for nøj hvor har det virkelig været en hård periode, at se ens dreng være så ked af det og “utryg”.
Lærerne har været rigtig søde til at være der for ham når han havde brug for det, og jeg kan også høre på William, at han er rigtig glad for dem. Så det er forhåbentlig kun et spørgsmål om tid, før han ikke kan komme hurtigt nok afsted om morgenen 😉 <3
Heldigvis er min glade og fjollede dreng heller ikke helt gemt væk 😀 <318664164_10210749778275283_4032814756739134263_n18620098_10210749778395286_497458327621647620_n

 photo Signatur - Blog_zpsothbxwzu.pngInstagram: @AmandaSisse
Facebook:
AmandaSisse (De unge mødre)
SnapChat: Amandhaggg

2 kommentarer

  • Cacilia

    Jeg er helt sikker på, at William nok skal bliver glad for skolen/SFOen, når han har vænnet sig til de nye omgivelser.
    Jeg har fulgt jer, da I var med i De unge mødre – og jeg savner den lille charmetrold 😉
    Mange kram til jer begge og de bedste ønsker
    Cacilia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Måske skal du overveje Atheneskolen til William 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KOM SOMMER - KOM KJOLER, KOM SELV-FORKÆLELSE <3