STOP DET NU BARE....

ER MAN OVERHOVEDET GO’ NOK?

Jeg kan skrive under på (selvom det ikke er populært at sige), at jeg som mor, altid er skide usikker på om jeg gør al ting, godt nok?

Det værste jeg kunne gøre, ville være noget det kunne skade ham, eller bare tanken om, hvis han sku gå rundt med en følelse af ubehag. Børn er jo utrolig gode til at tilvende sig, næsten alle situationer. Selv dem der skader dem, og jeg har jo ikke lige en mand jeg kan vende sitationen med, og spørge ind til om jeg har handlet uretfærdigt eller?… Hvis jeg er meget i tvivl, så ringer jeg altid lige til mutti først 😉 , men forstår i hvad jeg mener?
Jeg kunne, hel ubevist og helt sikker uden lyst, skade mit barn, på den måde jeg gør tingene på? – uden at vide det! DET har gjort mig meget nervøs – lige fra starten. Specielt fordi man som mor, handler på sin fornuft og intuitioner her og nu i situationen. Det var specielt i starten jeg var sindssygt usikker på mig selv. Jeg sagde også til sundhedsplejersken at hun ALTID skulle sige, hvis der var bare det mindste, jeg ville ikke ta det som en kritisering af mig, men fordi hun ønskede det bedste for min søn. Og jeg ville lære alt det bedste <3 idag er han jo en stor dreng og mange tegn ville helt sikkert ha vist sig, hvis jeg havde handlet helt hen i vejret da han var mindre 😉 derfor er min bekymring naturligvis mindre idag. Men det der virkelig har hjulpet, er når “nærmest fremmede” altså dem der ikke er helt tæt på min familie, fortæller mig at jeg har en meget afbalanceret dreng, der virker meget harmonisk, kærlig og utrolig åben (for han er MEGET åben og social som hans mor ;b)

Så bliver jeg inderligt tilfreds med mig selv. For folk som er forholdvis fremmede, har ingen grund til at rose mig uden grund (som man ku forstille sig ens forældre gør ;b). Det betyder så utrolig meget, at andre, udefra, mener ens barn er lige så fantastisk som man selv synes 🙂 <3

Det er for alvor bekræftede mig i, at jeg vist ikk skal skamme mig, men gi mig selv et kæmpe skulderklap, var da William under aftensmaden i sidste uge. Pludselig sagde ud af det blå “jeg har helt glemt at sige tak mor!” Jeg kiggede lidt forvirret, for drengen er faktisk ret go til at sige “mange tak”, når han før noget “jamen, tak for hvad skat?” W: “et tak fordi du altid sørger for at mig og Bella (hans kat) har det så godt, du gør os altid så glade” …

Der ku jeg ha brudt i gråd, det har jeg haft brug for at høre fra ham, de sidste 5 år nu, og så kom det lige fra hjertet <3 så kan man vist heller ikk få mere bekræftelse. <3 for jeg har samtidig lært William om alle hans rettigheder, hvis jeg (eller andre) gør noget, som han ikke bryder sig om, så skal han ALTID sige det til mig. Og når vi er ‘uvenner’ og diskuterer, så kommer den også tit fra ham “mor, når du snakker SÅ surt, så gør du mig faktisk ked af det – helt inde i hjertet!” Så drengen har ingen problemer med, at udtrykke sig følelsesmæssigt. 🙂 Så det varmede mit hjerte, helt sindsygt, og jeg gir mig selv et kæmpe skulderklap, for den dreng, mangler vist ikke noget, specielt ikke kærlighed <3
 photo ED9CCDFD-B9B9-461C-96F2-888F3C6725E2_zps2mfpl7ft.jpg
Kiss love & hugs A.S.<3
Instagram: @AmandaSisse
Facebook: AmandaSisse (De unge mødre)
Snap: AmandaSisse

 

1 kommentar

  • Oscar

    Lyder som en rigtig sund dreng du har. Held og lykke med det, og bare slap af. Jo mere vi slapper af, jo bedre gør vi det. (Ihvertfald nogle gange)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STOP DET NU BARE....