DET ER BARE IKKE LIGE MIG, AL DET DER “SCORE-HALLØJ”

Forleden weekend var jeg i byen med to af mine gode drenge venner. Vi skulle på en rigtig mandebar, så de kunne winge mig lidt – efter mit lille nederlag med Jesper, så var det måske lige på tide at komme op på hesten igen. De to havde støttet mig rigtig godt mht. al det med at få tingene sagt til ham på den rigtige måde, og al det, så nu var de ligesom også tvangsindlagt til at slæbe mig med i byen, når den plan gik i vasken :b …

Nå, men vi kommer så afsted, efter at have drukket en skid på herhjemme inden. Og jeg ser faktisk én der ser ret sød ud, og som faktisk ville ligge ret højt på min berømte skala :’D – synes jeg, på det tidspunkt. Meeeen, mit hoved er altså stadig et helt andet sted. De får så hevet den stakkels mand hen til bordet, for han synes åbenbart heller ikke at jeg så helt dum ud.. Men jeg kan bare mærke jo mere jeg snakker med ham, jo mere akavet bliver det. Og det var nu ikke så meget ham, tror jeg, det er faktisk mer det, at jeg slet ikke rigtig havde lyst, til nogen som helst. – og alligevel havde jeg lyst, til at have lyst – gir det mening? Han vil rigtig gerne ha et kys, og jeg vil rigtig gerne ikke… Og igen, det var på ingen måde fordi han var frastødende, jeg ku simpelthen bare ikke få mig selv til det. Jeg havde mest af alt lyst til at grave mig selv ned, mens mine to (ret så skønne og tålmodige) venner kiggede med, og nærmest heppede på sidelinjen. – De vil mig jo bare det bedste, ligesom jeg vil med dem.

Men jeg er simpelthen slet ikke inde i det der “score-mood” lige for tiden. Det er bare meget nemmere med en, der kender mig, helt indefra. Ved hvad jeg elsker og hader, kender mine grænser, ved hvornår han skal få mig til at grine – og ik mindst hvordan 🙂 … Så lige nu jeg tror lige jeg igen – igen – igen – igen, snupper mig en pause fra al det fis, jeg har satme ogs så meget andet, at se til, som heldigvis lige kan optage min opmærksomhed imens 😉