DEN OMVENDTE WING-WOMAN <3

NEDE MED STRESS…

Ja, det har taget mig en del tid at indse hvad det virkelig var jeg “fejler”, for jeg har i de seneste to måneders tid, gået med en underlig fornemmelse i maven. Jeg har haft utrolig let til tåre (hvilket slet ikke ligner mig), jeg har haft nemt ved at blive irriteret, og jeg har været utrolig doven. Altså sådan virkelig doven (og normalt har jeg et energi niveau som et ADHD barn på LSD), og så bliver jeg sur på mig selv over at jeg er doven, og så bliver jeg endnu mere stresset… Og så kører det bare i en ond ring :/ Så tog et smut forbi min læge, og fik (ikke til min store overraskelse) konstateret stress..

Det er enormt pinligt og nedværdigende at skulle fortælle, men jeg har valgt at gøre det alligevel, for jeg er jo desværre langt fra den eneste i Danmark der har oplevet det og samtidig kan det være som en slags terapi for mig, bare at komme ud med det. Det kan også lyde så ‘ynkeligt’ at fortælle at man har stress, specielt når man sådan set hverken går i skole og har lektier til op over begge ører eller fast arbejde, mere.. Men jeg ved, at jeg er en person, der bare ikke kan nyde at gå hjemme og lave…. ingenting – jeg har selvfølgelig min blog og min dejlig søn at ta mig af, men for mig, der er det bare slet ikke nok. Jeg har brug for lang mere at rive i. Jeg er typen der går ned med stress, over at lave…. intet…
Hvis jeg har afleveringer, opgaver og arbejde til op over begge ører, så trives jeg faktisk allerbedst.

Så i denne tid, er der for mig, ikke tid eller overskud til meget mere, end at søge en helvedes masse arbejde, og nyde min dejlige dreng, det er min højeste prioritet lige nu. <3
Derudover har min veninde og jeg, planlagt en ordentlig afslapnings weekend, uden barn, hvor alt handler om os 😉 – det vil der komme meget mere om i kommende indlæg <3

Husk at pas på jer selv derude, mærk altid efter i jeres krop og lyt til den <3
 photo 87278F93-52D6-45BF-AFA3-AC619C07B9F4_zpsjzilzsly.jpg
Kiss love & hugs A.S.<3
Instagram: @AmandaSisse
Facebook: AmandaSisse (De unge mødre)
Snap: AmandaSisse

6 kommentarer

  • Anja

    Hej Amanda.
    Kender alt til at have stress. Så vil bare lige fortælle hvad der virker for mig. På YouTube ligger der nogle gratis hypnosen af en der hedder aalykke. Især den på Ca 30 min er god. Nedsætter mit stress så meget og bliver så glad i låget af det. Så kan du jo gøre med den oplysning, som du vil

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Sisse

      Hej Anja,

      Tusinde tak for dit gode råd – det er virkelig guld værd i denne tid, så takker af hele hjertet! <3
      Det må prøves, det er i hvert fald et forsøg værd <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie S.

    Du skal virkelig ikke se det som pinligt og nedværdigende at fortælle, at du er gået ned med stress.
    Som du selv skriver, er der desværre mange(!) der også lider af stress og andre diagnoser – inklusiv mig selv.

    Jeg håber snart, at du finder noget arbejde, så du kan komme ind i en rytme igen.

    Ikke vær’ flov over at skrive at du har stress – det er stærkt at bryde tabuet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Stress er det værste man kan fejle. Det er usynligt og folk idag er hurtige til at dømme. Jeg dømmer ingen er selv i kulkælderen med stress men som selvstændig er der bare ikke mulighed for sygdom. Det har for min del måtte gå ud over børnene. Ikke at jeg ikke magter dem for de kommer altid før alt andet. Men de 2 små har måtte droppe deres elskede gymnastik for at min hverdag kunne fungere. Og jeg bliver dømt. Bor i en lille by og alle kender alle og jeg gik fra at være overskudsmor der bagte boller 3 timer efter fødslen af mit 3. Barn til at være hende der ikke kan overskue hverdagen. Stress er bare virkelig noget møg.

    Ønsker dig alt det bedste. Pas på dig selv og glem alt andet (med undtagelse af din søn)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej Amanda.

    Du må aldrig føle at det er pinligt og nedværdigende. Du har gjort det helt rigtige, du har lyttet til din krop, lyttet til dine symptomer og været på besøg hos din læge. Det helt rigtige at gøre, for heller afsted med det samme, end at det udvikler sig <3

    Jeg er 27 og jeg har været nede med stress 4 gange. Det har bremset min uddannelse i mange år og er først nu snart ved at være færdig. Det har virkelig ikke været nemt at skulle rumme følelsesmæssig.

    Men jeg har lært.
    Vi er allesammen kun mennesker, mennesker som ikke kan gøre for at vi kan komme i en situation som fx stress. Vi er ikke forkerte – vi er ikke selv herre over vores system, det vigtigste er bare at få nogle redskaber til at kunne komme ovenpå igen og lytte til sin krop <3

    Jeg har fuldt dig i de unge mødre og her på din blog, og for søren du er en god mor og jeg synes det er så flot, at du er nået så langt med din uddannelse og færdiggørelsen med elevpladsen. 🙂 Bliver spændende hvad fremtiden bringer.

    Ønsker dig og William en rigtig god weekend. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN OMVENDTE WING-WOMAN <3