ADHD ER BLEVET EN FOLKESYGDOM ….

Det er måske ikke det mest populære emne at tage op, men nu gør jeg det så alligevel;

For hvor er jeg træt af alle de diagnoser børn skal ha hele tiden, fordi de er ‘specielle’ eller ikke lige ‘passer ind’ som alle de andre.. Først gik vi efter de voksen (det gør vi stadig) og kastede diagnosen stress efter alle der havde det ‘lidt hårdere end de andre’, der bliver spyttet medicin og piller ud fra højre og venstre.. Nu er det så de små pus, som medicinal industrien skal tjene på. Jeg har det sådan lidt, at hvis William viste sig at have lidt mere krudt i numsen end de andre børn i kassen – så må jeg lære at tackle det! Aldrig nogensinde om jeg ville fylde mit barn med piller for at kontrollere hans reaktioner og hans måde at være på… Jeg tror helt sikkert på at der desværre er nogle børn, der er født med at have det sværere end andre, jeg er også ret sikker på at nogle (meget få), kan have brug for medicinen i en kortere periode, for at de ikke skal gøre skade på sig selv eller andre.

Men jeg tror simpelthen ikke på at halvdelen af de unger der bliver fyldt med medicin hver dag – har brug for den slags ‘hjælp’.. Hvorfor kan vi ikke bare acceptere at vi alle er forskellige? Nogle har kort temperament, andre har længere. Vi reagerer alle forskelligt i forskellige situationer, og nogen har nogle ting at slås med (både voksne og børn) – måske man skulle bruge mere tid på at undersøge hvorfor barnet reagerer voldsommere end andre, om der ligger noget mere bag. Lære ens børn at det er okay at være sur og ked af det nogle dage. Lære dem at snakke om deres følelser i stedet for at smutte en tur til lægen og få udskrevet en recept på en pakke piller og gi deres barn et evigt klistermærke i panden.. Ved folk overhovedet hvad der er i det medicin de propper i deres børn? Så vidt jeg kunne google mig til, så er Ritalin et farligt og vanedannende rusmiddel på linje med Kokain og Amfetamin, er det virkelig det vi ønsker vores børn vokse op med? Ikke her, jeg ville tværtimod lade mit barn være lige præcis som han er, prøve at forstå ham, og snakke med ham om de ting han gør – hvis det skulle komme derud hvor jeg tænkte at der måske var noget galt.. Men aldrig nogensinde medicinere ham!
(eller det ville være absolut aller sidste udvej!!!)

Det er som om samfundet ønsker at vi alle skal være på den samme måde, vi skal helst tænke ens, synes og mene det samme, alle være perfekte, præstere i skolen, få en god uddannelse, et godt arbejde, holde os sunde, være den perfekte forældre og kæreste, se godt ud hele tiden, og passer man ikke ind, så må det helt sikkert være fordi vi fejler det ene eller det andet. Jeg kan da sagtens forstå hvis nogen får præstations angst og går ned med flaget.

– Husk på; alle børn laver ballade og skal prøve grænser af, det er en del af dét at være menneske, det kaldes identitets søgende, ikke ADHD.