Nogle gange....

Føj for den !!! .. – vær hellere en helt!

Jeg synes mobning er en forfærdelig ting. Jeg husker min barndom og mobning som noget der hørte skolegården til, dem der var lidt anderledes eller på anden måde skilte sig uden fælleskabet de fik turen. Jeg har også selv været strid til at drille, no dobut – skal ikke sidde her og pudse glorien.

Men som jeg husker det, så var min klassekammerater ret storsindet og hos os var der plads til langt de fleste, vil faktisk mene vores klasse var ret mild, for jeg må da indrømme at jeg altid skilte mig ud for mængden på min helt egen særlige måde – uden at skulle høre fra det, i hvert fald fra de andre elever. Jeg havde mange skønne venner og veninder, og var på ingen måde en af de “upopulære”… 

Men, hold nu op et påstyr vi havde med vores klasselære, hendes mission var klar, hun skulle se hvor mange af os unge hun kunne smadre psykisk på vejen.

Jeg var ikk hendes første “offer”, der var flere elever der havde fået turen før mig, alle forældrene til de børn, havde valgt at trække deres børn ud af skolen. For det var systematisk terror på BØRN! Jeg glemmer aldrig de sætninger hun har sagt om mig, både direkte til mig og om mig i åbent forum for hele klassen.

Som f.eks. “Du bliver aldrig til en skid/se alle sammen, Sisse er et glimrende eksempel på en der ikke når langt i livet, hun skal være heldig hvis hun kan få et job som kassedame” eller når nye lærer kom til “Hej **** jeg har så hele 7A, og hende Sisse derovre” .. Da jeg blev teenager og begyndte at få “mine kvindlige fordele” .. Så fik jeg næsten hver dag kommentarer som “skal du ligne en luder hver dag?” Eller “du skal da være glad for du har fået store bryster, så kan du måske bruge dem til noget” hun var en modbydelig heks og burde have mistet sin autoritet som lærer dengang.

Jeg havde lært hjemmefra at man hører efter hvad de voksne siger og gør hvad der bliver sagt, men samtidig at man ikk skal finde sig i den slags, og med en far der er ret autoritetsfjern, fik den behandling trykket på alle mine knapper. Så jeg gav altid igen med en smart bemærkning, hvilket resulterede i at jeg brugte flere timer ude for døren eller hos rektor end jeg var til undervisning, når jeg altså ikke pjækkede 😉 puha for en skolegang i folkeskolen.. ;b

Heldigvis er det ikk noget der går mig på eller noget jeg har traumer over, – for selvom jeg var et stort barn/teenager på det tidspunkt, så var mine forældre rigtig gode til at fortælle mig at nogle voksne altså ikke er helt normale (pænt sagt) og at der bestemt ikke var/er noget galt med mig, jeg kunne blive lige det jeg ville! Og det gav mig jo også lidt blod på tanden, hun skulle fandeme bare ikke have ret!!!

Men for andre kan det ødelægge hele deres liv og fremtid 🙁 og det gør mig så ondt at se og høre på.. Så stand up for what is right, og sig fra hvis du ser nogle der bliver udsat for det – bliv deres helt! Det er min opfordring til alle!
 photo 8068367C-D8CF-4279-8ACE-B26DE467B625_zpsak5rxh6k.jpg

Kiss love & hugs A.S.<3
Instagram: @AmandaSisse
Facebook: AmandaSisse (De unge mødre)
Snap: AmandaSisse

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nogle gange....