Få gode rabatter på Jollyroom.dk

Et måske lidt atypisk forhold.

Jeg får rigtig rigtig tit spørgsmål vedrørende Williams far, og hvordan det går mellem de to. Så det vil jeg prøve at forklare i det her indlæg. 🙂

 photo 10822441_10204014619580525_1819722760_n_zps89bd7cd5.jpg

Først vil jeg sige, at næsten hver gang jeg hører om forældre der ikke er sammen mere, så skal de hele gå op i krig mellem dem, og oftest med børnene som ufrivillige tilskuer til forældrenes helt hen i vejret måde at håndtere tingene på.. Jesper og jeg er ikke bedste venner, jeg kunne sige tusinde millioner ting som irriterer mig ved ham (ku han sikkert også med mig ;b), jeg kunne ryste på hovedet af hans beslutninger og valg, og jeg kunne blive ved og ved og ved :b men når William ser os sammen, skal og er vi hinandens bedste venner.. Vi skal kunne snakke sammen, og det gør vi.. Uanset hvad han har budt mig, og omvendt, så må det aldrig gå udover William, han har ret til begge sine forældre

Jeg lovede mig selv, da jeg fik William, (jeg vidste jo ret tidligt at jeg højst sandsynligt ville blive enlig mor) at jeg ville aldrig kæmpe for at Jesper ikke måtte se ham, hvis jeg skulle noget, ville jeg kæmpe for Williams ret til at se sin far. Jesper har stor interesse i William, og er en rigtig kærlig far, ingen tvivl, men nej, vi har ikke det der fast “hver anden weekend” – Jeg står med størstedelen af ansvaret, og Jesper har ham nogle timer om ugen. Jesper må få ham al det han vil og kan. Så faktisk kan han ringe anytime og sige “må jeg få ham i morgen?” og så vil svaret altid være “ja”, medmindre jeg lige har en aftale der skal overholdes eller andet 🙂 .. Mange af mine veninder, familie og bekendte spørger og siger “Hvordan kan du stå model til det?, hvorfor vil du finde dig i at du passer ham så meget, hvis han ikke ser ham hver anden weekend, så har han da ikke krav på at se sit barn” osv. osv. – Jeg tænker for det første ALDRIG på Jespers ret til at se sit barn (Undskyld Jesper ;b) jeg tænker på Williams ret til at se sin far.. Og hvis Jesper har det bedst med den ordning, og det egentlig er fint nok for William, så er det helt fint med mig. William er ikke en dreng der er forvirret og f.eks. aldrig ved hvor han skal sove om natten. Da det er hos mig stortset 27 ud af de 30 dage der er på en måned.

William har en tryg base i vores lejlighed, men samtidig ELSKER han at se sin far. – Det ved jeg, for han er skide sur når han skal med hjem til sin mor igen 😉 … Derudover er det jo egentlig kun til min fordel at jeg har min prinsemand så meget 😀

Jesper & jeg kan have skænderier i telefonen, vi kan sagtens tale med MEGET STORE bogstaver til hinanden :).. Men jeg kunne aldrig drømme om at svine Jesper til, hverken på facebook, overfor fremmede eller i Williams nærvær. Aldrig, det har jeg mine forældre og veninder til :).. William må aldrig påvirkes af hvordan vores frustrationer til hinanden kan være, for vi kan jo være lige så gode venner som uvenner. Faktisk synes jeg det “forhold” kører ret godt, selvom man må sluge en helvedes masse kameler, når man selv NÆGTER at skrive brev ind til statsamtet får at få dem til at løse “vores” konflikter, vi er voksne mennesker, vi kan for fanden løse dem selv. Hvis ikk, så gør det alligevel for dine børns skyld <3
Mit “had” til Jesper (dog har jeg ikke ligefrem et had til ham :b) vil aldrig kunne veje op imod den kærlighed jeg har for William. Og derfor kunne jeg aldrig drømme om at ødelægge noget mellem de to.

Jeg har jo også et utrolig godt forhold til Jespers forældre, åh de er så søde og varme mennesker <3

Så godt et forhold at vi holdt en stor børnefødselsdag i år, da William blev 3år. Det var simpelthen SÅ hyggeligt, at jeg ville unde alle skilsmisseforældre at opleve det. Og ikke mindst glæden i ens børns øjne når de ser og hører at mor & far sagtens kan grine sammen, snakke sammen og hjælpe hinanden når der er brug for det. Det må da være guld værd!. – og helt sikkert en ting jeg har taget med mig fra min mor og fars skilsmisse. Jeg manglede aldrig mine forældre, selvom jeg ved, den dag i dag, at min mor og far ikke altid kunne enes. Så var det aldrig noget jeg oplevet som barn, tværtimod. De drak altid en kop kaffe når de skulle hente/aflevere, jag har haft mange grill aftner med begge mine forældre + stedforældre, sågar holdt JUL med “alle mine” forældre samlet 😀 og jeg har heller aldrig hørt dem sige et ord grimt om hinanden! Sådan skal det være 😉

Jeg ka nu godt li at gi Jesper et skulderklap, mens vi kigger på vores trold og sige “Det har vi sgu da gjort meget godt, hva?” 😀

Og hvis i står i en konflikt med jeres ex, om børnene eller andet, så tænk på; engang elskede i hinanden, hvor højt elsker du DIT barn i forhold til hadet til den anden? og at børnene ikke fortjener voksen problemer, børn fortjener at være lykkelig uvidne om hvad der internt forgår mellem forældrene! – Og ta ALDRIG en beslutning i vrede!

 photo 10632680_10203334174129814_1911383682685911409_n_zps6b86b800.jpg

Kiss Love & Hugs A.S.<3

14 kommentarer

  • Pauline Døllner

    Sådan mega godt sagt, du er der for dit barn og lader faren være der, så meget han kan og det vil betyde meget for ham, når han bliver voksen, han vil vide han aldrig manglede mor og far, de gjorde det så godt de kunne skulderklap til hele jeres lille familie…… flot flot indstilling til hvad det vil sige at være forældre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Böttcher Juel Andersen

    Hatten af for dig Amanda Sisse… det tror jeg ikke jeg kunne. Og sådan har mine forældre bestemt aldrig været. Skulderklap herfra Jeg synes bare du virker som en af de mest fornuftige i De Unge Mødre og klarer det hele SÅ godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Du er simpelthen en fantastisk mor og kvinde! Er fuld af beundring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patrick

    Flot og ærligt skrevet. Hvis du har lyst til/behov for en uforpligtende date med en voksen, ansvarlig mand, er du velkommen. Knus/P

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva-Marie

    Det er bedre at være fra et splittet hjem end at bo i et.
    Det er bare så vigtigt at forældre der ikke er sammen mere er ordenlige overfor hinanden.
    Jeg synes virkelig du ser tingene fra den rigtige vinkel her

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jytte Hentze

    Har fulgt dig i “De unge mødre”. Beundrer dig for din modenhed og indsigt. Rigtig fint indlæg, du har på din hjemmeside.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mark

    Hvis det virker for jer – og ikke mindst jeres barn, så fred være med det. Men det er bestemt ikke en holdbar løsning, når barnet bliver ældre, ikke at vide hvor det skal sove samme aften. Også selvom det kun er 3 dage om måneden. Går vel også ud fra at hans far vil se ham noget mere på et tidspunkt?!
    Det handler jo også om at far er med til de større ting i barnets liv. De “sure” ting: møder i børnehaven/skolen/sfo, indkøb af tøj/sko og beslutninger, der kan påvirke barnets fremtid. JERES barn.
    Også at barnet ser, at det ikke kun er mor, der styrer tingene, men at far også har noget at sige. – tænk over det. Til når barnet bliver ældre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Sisse

      Som sagt må Jesper se ham alt det han vil 🙂 William sover ikke hos Jesper, så han ved at han skal sove i sin seng (hos mig) hver aften. Udover bedsteforældre besøg.. Jeg blander mig ikke i hvor meget eller lidt samvær Jesper ønsker. – Det ville jeg alligevel ikke få noget ud af 🙂

      Jeg er den der køber tøj, går til diverse møder osv. Jesper bliver inviteret med til arrangementer i Børnehaven, så han også kan deltage – og det gør han 🙂 Derudover er det ham der har “passet” William når jeg skulle til møder, og så har han været i min lejlighed, så han ku komme i seng til ordentlig tid 🙂 ..

      Jeg tror, eller nej jeg ved, at William er den vigtigste i vores begges liv. 🙂 Vi ønsker det bedste for ham, og hvis Jesper har utrolig meget at se til, og først ønsker at øge de faste samvær om nogle år – så er det helt okay med mig, jeg nyder bare al den tid jeg har ham, og nyder at se de to har det dejligt sammen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åge Olsen

    Fandme flot. Gid alle skilsmisseforældre tænkte som dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Sådan hvor er det skønt og læse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Jensen

    Du er simpelthen så moden i dine betragtninger, det er virkelig imponerende. Og det giver mig håb for fremtiden, at læse sådan en fin opdatering 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anneli Jørgensen

    Hvor er det fantastisk – du ser ikke kun din egen side , du ser hele vejen rundt. Det vil i sidste ende garanteret hjælpe jeres søn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Else Vestbjerg

    Hvor er du en dejlig mor for din dreng vil nu også rose hans far for det fantastiske samarbejde i har sammen omkring jeres lille guldklump. Du /I fortjener ros begge to .

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Margrethe Dencker

    Hej Amanda Sisse. William er en skøn knægt og jeg ser af ham sammen med Jesper og resten af familien og ser hvor dejligt far og søn har det sammen. Og ja, det er så godt, at I to kan gemme fortrædelighederne væk fra William – for hvor ser jeg gennem mit arbejde mange børn, der mistrives pga deres forældres dårlige forhold til hinanden. – Jeg ønsker for dig og Jesper, at I engang kan nå dertil, at I ikke mere skændes o.lign. 🙂 (selvom det er udenfor Williams høre og synsfelt 🙂 ). Mange hilsener fra Margrethe. Kusine til Williams farmor.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få gode rabatter på Jollyroom.dk