Jeg er så dårlig til at huske at spise.

Første dag uden sut!

Okay, lige her troede jeg faktisk jeg havde dén, vi havde i morges samlet alle sutterne ind, pakket dem ned og var ude og hænge dem til julemanden, imens havde julemanden sørget for at der lå penge til ham, så han helt selv kunne vælge den bil han ville i B.R.<3, Han var pavestolt, helt op til skyerne, snakkede både i telefon med mormor og morfar, hvor han glædeligt fortalt, at han havde byttet sine sutter for en stor bus, for nu var han blevet en stor dreng der ikke skulle have den mere. Stolt var jeg godt nok også, min lille baby’s første skridt til at blive en rigtig mand :b <3 Vi hyggede, var ude det meste af  dagen og sprang middags luren over så han var godt træt om aften. Efter vi havde spist aftensmad og været i bad, kom Williams yndlings film på Biler 2 og vi så den med tæpper og puder <3 William lå op af mig og så den, og kl. 20.00 lå han og sov. Jeg tænker, held i uheld, for så kan jeg lige bære ham ind i sengen. Det kunne jeg godt nok også, men da han rammer sin egen seng, slår han øjne op. Jeg prøver at berolige ham, og finder hans puttebamse frem 🙂
Det virker da også lige…… De første 10 min!!, Nå ind igen, nu var det virkelig gået op for ham, at han ikke ville få sine sutter igen. Han grad og grad, mens han fortalte mig at han altså gerne ville bytte bussen tilbage for sutterne. Åh lille pusser altså, men det gælder jo om at være standhaftig som mor og prøve ikke at blive blød om hjertet. Så jeg lå og nussede ham i 10 minutters tid inden i hans seng. Da jeg lige skulle til at gå ud af døren spørger han “må jeg ikke godt sove inde i din seng mor?”..

“Jo, selvfølgelig må du det skat. Men jeg kommer først ind når du er faldet i søvn, så skynd dig at sov, så jeg også kan komme i seng babe” Svarer jeg, og hjælper med at bære alt hans harpengut ind i min seng. Der ligger han 20 minutterstid, så er den gal igen! Argh!! Nu ville han ind i sin egen seng, og der sagde jeg at det måtte han også rigtig gerne, men så var det også der han skulle sove, og det var slut nu med at hoppe rundt fra soveværelse til soveværelse.

Nu er han langt væk i drømmeland, men det tog godt en time med gråd, tårer og mange samtaler før han endelig fandt ro i kroppen til at sove og indså at han ikke fik “sine bedste venner” tilbage.

I morgen bliver forhåbentlig langt bedre 😀

Vi har dagene op til haft rigtig meget glæde af en gave William fik af min chef og hans familie, nemlig Stopsy sættet, en bog der handler om en hund der også skal stoppe med at bruge sit, med en Stopsy bamse, Stopsy trøje og Stopsy taske til. Det har heldigvis gjort ham meget bevist om hvad der skulle ske 🙂 kan varmt anbefales!

 photo Stopsy_sat_bogpakke_1_zps44b42040.jpg

Kiss love & hugs A.S.<3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er så dårlig til at huske at spise.