Mor måtte sparke døren ind.

Det startede med at være den dejligste morgen. Hvor vi stod op kl. 07.30.. William og jeg gik ud i køkkenet for at lave havregrød og koge æbler til at komme i grøden. Da William sidder pænt og spiser sin morgenmad, siger jeg til ham at jeg lige løber ned og tjekker postkassen. Da jeg så vil ind af døren igen har låsen sat sig fast. Og nøglen bliver bare ved med at dreje rundt inde i selve låsen, så den ikke er til at få op 🙁 Da jeg ikke havde min telefon på mig, smider posten på dørmåtten og løber op til overboen for at spørge om hun vil hjælpe med at få den op. Og hun er så utrolig sød at svare at hun lige skal have sko på, så ville hun komme. Jeg fortsætter ned til min egen dør og inden hun når ned, har jeg allerede sparket den ind, jeg var så bange og jeg vidste min lille dreng sad inde ved spisebordet og kunne høre mor var fustreret på den anden side af døren :/. Inden da havde jeg guidet ham til bare at sidde pænt og spise sin havregrød. Og da jeg kommer ind, sidder han ganskevis så pænt og spiser, og jeg krammer og kysser ham som aldrig før. Puha, for en lorte oplevelse :/ Jeg fik ringet til en mand der kom og fikset den midlertidigt, men en ny dør bliver nok en nødvendighed, men først muligt på mandag. Heldigvis fortalte han mig at jeg havde gjort det helt rigtige, for den lås var noget gammelt l**t, så jeg kunne havde stået der længe. Bagefter tog vi os en masse ture på rutsjebanen og Williams morfar kom og forkælede ham med kage og saftevand<3 Den tapre lillemand!
Og vi har det alle godt igen, men det er vigtigt for mig at fortælle William hvad der skete, og at han så manden kom og ordnet døren igen, fordi han helt sikkert så på mig at jeg både var bange og fustreret.